x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Stegt flæsk i ovn

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 25. oktober 2018
Serveret med kartofler og porrer

I denne ret bruges fedtet fra flæsket til at give de øvrige ingredienser smag – smart, nemt og hurtigt! 

Retten er ikke slankemad, men så længe menuen ikke står på stegt flæsk hver anden dag, går det nok. Dog skal det siges, at smagene her er så koncentrerede, at man helt af sig selv ikke spiser de store mængder. 

Server retten, som den er, eller server den med en frisk salat eller sprød råkost som tilbehør.

Jeg kan bestemt også anbefale min mands udgave af stegt flæsk i ovn her.


Stegt flæsk i ovn

Serveret med kartofler og porrer
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 4 Portioner
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

  • 600 gram Flæsk f.eks. skåret af hjemmerøget bacon
  • Krydderier salt og peber
  • 1 kilogram Kartofler
  • 4 stk. Porre
  • Olie

Sådan gør du

  • Flæsk

    Det røgede flæsk er skåret ud af denne opskrift på tørsaltet ribbensteg.
    Skær kødet ud til flæsk i skiver på cirka 1 centimeter stykket.
    Læg det på et skærebræt og bank det let ud med håndroden.
    Krydr flæsket let med salt og peber og læg det på en rist i ovnen over en bradepande.
    Tænd ovnen på 200 grader og steg flæsket i cirka 15 minutter.
    Vend flæsket om og steg det på den modsatte side, til skiverne er gyldne og sprøde.
    Stegt flæsk

    Kartofler

    Kartoflerne er skåret tyndt ud med et mandolinjern.
    Herefter udvandes de i 30 minutter i en skål med vand og tørres godt i et viskestykke.
    Krydr kartoflerne med salt og peber og læg dem i et ildfast fad.
    Sæt fadet under flæsket i ovnen.
     

    Porrer

    Porrernes yderste lag skæres fra og de vendes i olie.
    Skær dem i mindre stykker og
    Læg porrerne ned i det ildfaste fad med kartoflerne og giv alt cirka 20 minutter, eller til det er gyldent og mørt.
    Stegt flæsk
    Server retten med ketchup.
    Stegt flæsk

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.