Stegt andebryst

Stegt andebryst

5 min
10 min
4  personer
Profile picture for user Jacob Jørgsholm
Jacob Jørgsholm
Kok
Her er mit bud på hvordan man nemt kan stege andebryster perfekt. På denne måde får du et stykke kød fyldt med masser af smag, saft og sprødt skind.
Om opskriften
Beskrivelse

Her er mit bud på hvordan man nemt kan stege andebryster perfekt.

På denne måde får du et stykke kød fyldt med masser af smag, saft og sprødt skind.

Andebryst er en af mine total favorit råvarer, i og med at der er så fantastisk meget smag, specielt i fedtet.

Ingredienser
2 Andebryst (gerne store)
  Salt og peber (fra kværn)
  Olie (til stegningen)
1 Hvidløg (helt hvidløg. Kan udelades)
  frisk rosmarin (2-4 kviste. Kan udelades)
Vejledning

Jeg har to dejlige andebryster.

På andebrystet er der typisk en inderfilet som man faktisk kan stege, den er utrolig mør. Hvis jeg har stået og forberedt 3-4 andebryster, så har jeg 3-4 inderfileter som jeg godt kan lide at stege, eller fritere, og putte på en salat.

På brystets bagside skæres alle sener og alt fedt væk. Det kan bruges i en god sovs eller fond.

Når andebrystet er nogenlunde rent for fedt og sener, så tjek lige spidserne. Hvis der er meget fedt, så skærer jeg også det fra.

Herefter ridser jeg skindet og det gør jeg typisk i tern.

Det er meget vigtigt at man ikke kommer for dybt ned, men altså kun lige akkurat ned til kødet, men skær endelig ikke igennem kødet.

Så er det vigtigt at den får rigtig godt med salt og peber på begge sider.

Hvis du gerne vil gøre det ekstra julet, så er det en god ide at rive noget appelsinskal eller stjerneanis ud over.

Sæt en pande på lav varme i 3-4 minutter, inden du begynder at stege.

Jeg bruger en lille smule fedtstof på panden, men ikke for meget, da der er meget fedt på andebrystet.

Placer kødet med skindsiden nedad og hold det nede med hænderne de første par sekunder, så stegeoverfladen bliver helt jævn.

Det er meget godt at bevæge panden lidt i starten, så fedtet kommer ind under og gør skindet sprødt.

Skru ikke op for panden, bare lad det stå i 5-7 minutter indtil skindet er helt sprødt.

Efter 2 minutter tilsætter jeg grofthakket rosmarin og halverede hvidløg på panden.

Vend brysterne herefter og giv dem 30-60 sekunder på kødsiden.

Her skruer jeg helt op for mit blus og coater skindet med fedtet fra panden. Det er med til at sikre at jeg får det varme fedt ned i alle de riller der er på andebrystet. Det gør at alt fedtet bliver tilberedt og man får den gode smag fra rosmarin og hvidløg.

Jeg færdiggører typisk mine andebryster i ovnen, så jeg er sikker på at temperaturen indeni er perfekt. Der er mange der steger dem færdig på panden, men jeg er personlig mest til at stege dem færdig i ovnen.

Tag kødet af panden og placer dem i et fad.

Kom dem i ovnen i 3-4 minutter ved 200 grader med skindsiden opad.

Tag dem ud af ovnen og lad dem hvile på et spækbræt. Hvis du lader dem hvile i fadet, så vil de stege videre.

Lad dem hvile i 6-8 minutter på spækbrættet.

Skær dem i tynde skiver og server straks.

Se hele min video herunder:

Om forfatteren
Profile picture for user Jacob Jørgsholm
Jacob Jørgsholm
Kok
Bio
Jacob er selvlært kok og indehaver af Feed Bistro på Nørrebro. Her står han til dagligt som køkkenchef, og er manden bag bistromenuen som er sydeuropæisk inspireret med hans eget nordiske touch.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
8 min
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier