Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Sponge cake med rabarberkompot, creme anglaise og koral tuille

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

29. september 2020
En luftig sponge cake, sprød tuille, syrlig kompot og en fed engelsk creme. En smuk og dekorativ dessert, der er anrettet som en svamp i skovbunden!

Opskrift på sponge cake med rabarberkompot, creme anglaise og koral tuille

Se lige, hvad jeg har lavet! En rigtig hyggelig, blød og lækker sensommerdessert.

Den har alt, hvad en dessert skal have: En luftig sponge cake, sprød tuille, syrlig kompot og en fed engelsk creme (creme anglaise).

Sponge cake med rabarberkompot, creme anglaise og koral tuile

Det er genialt som man kan lave kage i mikroovnen, og selvom det lyder lidt “billigt”, så er det slet ikke dumt! Det er faktisk rigtig lækkert. Og når den anrettes, som jeg gjorde det her, så er der ikke mange, der vil skyde på, at den kommer fra mikroen 😉

Dermed ikke sagt, at det er en nem dessert, for den er ikke for nybegynderen. Der er nemlig flere elementer i det, og vi skal f.eks. også have lave en såkaldt koral tuille til at pynte med.

Du kan sagtens erstatte rabarberkompotten med anden kompot – det kunne f.eks. være en lavet brombær.



Antal: 8 personer

Sponge cake med rabarberkompot, creme anglaise og koral tuille

En luftig sponge cake, sprød tuille, syrlig kompot og en fed engelsk creme. En smuk og dekorativ dessert, der er anrettet som en svamp i skovbunden!
Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Dessert, Sødt
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

Spongecake

  • 4 stk. Æg
  • 25 gram Sukker
  • 25 gram Mel
  • 25 gram Vindruekerneolie eller anden smagfuld olie
  • 1 tsk. Kardemomme cirka
  • 1 stk. Citron kun skallen

Creme Anglaise

  • 1 deciliter Sødmælk
  • 2 deciliter Piskefløde
  • 0.5 stk. Vaniljestang
  • 50 gram Sukker
  • 4 stk. Æggeblommer

Koral tuille

  • 65 gram Olie smagsneutral
  • 55 gram Vand
  • 10 gram Mel
  • 1 knivspids Salt
  • Frugt farve rød - bare lidt

Rabarberkompot

  • 750 gram Rabarber
  • 3 stk. Citroner skallen herfra
  • 7 spsk. Honning

Sådan gør du

Spongecake

  • Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen.
  • Hæld massen på din sifon og lad den med 2 gaspatroner.
  • Ryst sifonen.
  • Sprøjt massen ud i et papkrus, så det fyldes 2/3 dele.
  • Sæt papkruset i mikroovnen og giv det 50 sekunder ved max Watt.
  • Tag kruset ud og stil det på hovedet på en rist, imens kagen køler af. Når den er afkølet, kan den skæres ud af kruset. Gentag med de andre bagefter.

Creme anglaise

  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Husk at gemme den tomme vaniljestang.
  • Bland vaniljekornene sammen med lidt sukker på et skærebræt, så det bliver til vaniljesukker.
  • Kom piskefløde, mælk og den tomme vaniljestang i en gryde og varm det op på højt blus. Lad det varme op til 70-72 grader celsius under omrøring. Husk at røre i det løbende. Det må ikke brænde på.
  • Hæld de 37 gram sukker i en skål sammen med æggeblommer og vaniljekornene/vaniljesukkeret. Rør det hele sammen med en dejskraber.
  • Når flødeblandingen er lige under kogepunktet, hældes halvdelen over i blandingen af æggeblommer, sukker og vanilje under omrøring. Det skal røres sammen til en helt homogenmasse, så æggene ikke koaligerer (skiller) og bliver til røræg.
  • Hæld det nu over i gryden til resten af flødeblandingen og rør det hele sammen ved hjælp af dejskraberen.
  • Varm det op ved middelvarme, imens du fortsat rører i det. Sørg for at komme godt rundt i hele gryden med dejskraberen, så der ikke er noget, der brænder på i bunden.
  • Lad cremen nå op på 80-82 grader. Når den begynder at "trække spor", er den lige ved at være klar. Løft dejskraberen op af gryden og hold den vandret. Kør en finger vandret igennem cremen på dejskraberen. Hvis cremen ikke løber, er den klar.

Rabarberkompot

  • Tænd din ovn på 175 grader.
  • Skyl og rens rabarberne og skær stænglerne ud i skiver på skrå.
  • Kom rabarberstænglerne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem sammen med citronskal og honning.
  • Bag dem møre i 10 minutter og lad dem køle af.
  • Mos de møre rabarber med en gaffel i en skål. Smag evt. til med mere honning.

Koral tuille

  • Kom alle ingredienser i et højt glas, der passer til din stavblender. Du kan også bruge en almindelig blender, men det kræver, at du laver en større portion.
  • Varm en pande op ved middelhøj varme.
  • Hæld halvdelen af den blendede masse på den varme, tørre pande.
  • Lad det stå uden at røre i det. Dejen vil begynde at boble op, og væsken vil fordampe.
  • Når væsken er næsten helt fordampet fra dejen, tages den forsigtigt af panden med en paletkniv. Læg den på et stykke køkkenrulle eller andet fedtsugende og dup den ligeså forsigtigt på toppen. Din koral tuille skal bruges straks.

Servering

  • Kom en klat rabarberkompot i bunden af en dyb tallerken.
  • Placér herefter din sponge cake ovenpå.
  • Placer en koral på toppen (evt. på siden hvis du har flere) og hæld vaniljecremen i bunden af tallerkenen. Velbekomme.