Spaghetti meatballs

Spaghetti meatballs

20 min
30 min
4  Personer
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Hakket kalv og flæsk kan bruges til meget andet end frikadeller. Her bruger vi det i en lækker, italiensk inspireret pastaret, som både børn og voksne vil elske.
Om opskriften
Beskrivelse

Hakket kalv og flæsk kan bruges til meget andet end frikadeller. Her bruger vi det i en lækker, italiensk inspireret pastaret, som både børn og voksne vil elske. Retten er hurtig og nem at tilberede og har masser af smag.

Velbekomme! 

Ingredienser
400 g Hakket kalv og flæsk
1 tsk Salt
  Peber
  Krydderurter (timian, oregano og rosmarin - tørrede eller friske. )
1 Æg
4 spsk Rasp
2 fed Hvidløg (pressede)
1 Løg (revet groft)
1⁄2 Citron (revet skal og saft)
100 g Parmesan (fintrevet)
1 dl Vand
1 Løg
2 fed Hvidløg
1 1⁄2 dl Hvidvin
1 spsk Oregano (tørret)
5 dl Passata
  Gastrik
  Citronsaft
  Sukker
  Krydderier (salt og peber)
  Chiliflager (eller cayennepeber)
  Olivenolie (til stegning)
400 g Spaghetti
  Parmesan (til servering)
  Basilikumblade
Vejledning

Kødboller:

Rør det hakkede kød sejt med salt - brug elpiskerens dejkroge.

Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør farsen grundigt sammen. Den skal være ret fast.

Form med en teske eller dessertske dejen til mindre kugler og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Spaghetti meatballs

Spaghetti meatballs

Bag kødbollerne i ovnen ved 250 grader varmluft i 10 minutter og derefter i 10 minutter ved 200 grader varmluft. Vend dem en gang undervejs.  

Spaghetti meatballs

 

Tomatsauce:

Løg og hvidløg hakkes fint.

Varm olivenolie op i en gryde og sauter løg og hvidløg i et par minutter.

Tilsæt tørret oregano og steg videre. 

Tilsæt hvidvin og lad det koge næsten væk.

Tilsæt passata og lad saucen simre ved svag varme i minimum 30 minutter - gerne længere.

Smag tomatsaucen til med gastrik, salt, peber, chiliflager/cayennepeber, sukker og citronsaft.

 

Servering:

Kog spaghettien efter pakkens anvisning. 

Vend tomatsaucen i spaghettien og anret den med kødbollerne ovenpå. 

Pynt med basilikumblade og server retten med revet parmesan. 

Spaghetti meatballs

 

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier