Opskrift på sous vide fried chicken bacon burger
Lækker og saftig burger med fried chicken, bacon, syltede rødløg, chili mayonnaise, jalapenos, sweet chili sauce og onion rings.
Jeg brugte noget Hopballe Mølle kylling fra www.steak-out.dk, jeg vil anbefale at købe frilands eller øko.
Sous Vide Fried Chicken Bacon Burger
Ingredienser
- 800 gram Kyllingebryst
- 1 pakke Bacon
- 1 stk. Chilimayonnaise
- 1 stk. Sød chilisauce
- 3 deciliter Hvedemel
- 3 stk. Æg
- 3 deciliter Panko Rasp
- 2 deciliter Mælk
- 1 stk. Syltede rødløg
- 4 stk. Brioche Burgerboller
- 4 deciliter Raps olie 1 dm
- 3 stk. Løg
Sådan gør du
- Tænd din Sous Vide på 60 grader.
- Ta’ din kylling, halver den på langs, derefter vakuumerer du den, og putter den i vandbadet i 2 timer.
- Her kan du allerede stege baconen på forhånd, så det ikke bliver så hektisk lige inden servering. Nu kan du også skærer nogle flotte store ringe ud af løgene.
- Når kyllingen er ved at være færdig, tænder du ovnen på 200 grader celsius, så den er klar til burger bollen - alternativt kan du riste bollen.
- Når kyllingen er færdig, duppes den tør, og der skal gøres tre skåle klar med mel, æg, og panko og den rulles derefter i blandingerne, i netop den rækkefølge. Når du har rullet kyllingerne, skal du rulle løg ringene i melet, og blande æg blandingen sammen med melet, tilsætte lidt mælk og piske til det danner en pandekage agtig masse. Den skal løgringene dyppes i, og så efterfølgende rulles i panko.
- Tænd en dyb pande på medium til høj varme og hæld rigeligt med olie i den - cirka 4 dl rapsolie i panden. Du kan se den er klar, når det bobler i siderne.
- Så skal burgerbollen i ovnen.
- Når panden er varm så ligges kyllingen og løgringene i - de skal ikke have længe, kun lige så pankoen ser lækker og gylden brun ud, vend den et par gange. kyllingen er jo faktisk allerede færdig tilberedt Sous Vide.
- Herefter skal brødet bare ud af ovnen og kyllingen af panden og så skal der bygges burger. Server med pomfritter eller lignende.
- God fornøjelse og god appetit.