Sous Vide Entrecotes

Sous Vide Entrecotes
Underrubrik
Serveret med en rødvinsglace, ovnstegte kartofler og tomatsalat
Sidst ændret:
Tirsdag den 15. december, 2020 - 11:29
Beskrivelse

Sashi Striploin AAA kødet er blevet kåret til Verdens bedste Steak i 2017.  Det er tilberedt med sous vide teknikken. 

Disse entrecotes af oksefilet kommer fra det eneste europæisk kvæg der kæmper med Wagyu racen om at være det fineste kød i verden.

Sværhedsgrad
Udbytte
6 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 40 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
1700 g Sashi AAA Striploin ((Oksefilet))
  Krydderier (Friskkværnet peber og en god flagesalt)
2 kg Kartoffel
4 spsk Olie
  Krydderier ((Salt og peber))
  Krydderurter ((Oregano, Citronmelisse og timian))
1⁄2 bdt Asparges
8 Tomater ((Gerne store))
  Krydderurter ((Basilikum, Citronmelisse))
  Krydderier ((Salt og peber))
2 spsk Olie (Olivenolie)
2 spsk Balsamico (Eddike)
2 Løg
2 fed Hvidløg
7 dl Rødvin
  Frisk timian (Efter smag)
8 dl fond
2 tsk Citronsaft
50 g Smør
Vejledning

Bøfferne

Sashi AAA Striploin

Steak/Bøf af det prisvindende Sashi AAA kød.

Kødet drysses med friskkværnet peber og en smule salt.

Vakuumpak kødet og tilbered det i sous vide/vandbad i 1,5 timer ved 55 grader.  

Tør kødet godt af i et viskestykke eller køkkenrulle.

Sashi AAA Striploin

Sørg for at grillen er brændvarm når kødet skal steges.

Giv gerne kødet 30 sekunder på fedtsiden først (hvis du kan lide at spise fedtet) og derefter 20 sekunder på hver side.

Drys det med en god flagesalt og server straks.

 

Sashi AAA Striploin

 

Ovnstegte kartofler

Skrub kartoflerne på skindet (men behold det på) og udvand dem. Dvs. læg dem i en skål med koldt vand og skift vandet hver 20. minut. Gentag 2 gange og skær kartoflerne i stykker a' cirka 2 x 3 cm.

Hæld olien, salt og peber i en stor frysepose og hæld kartoflerne der i. Luk posen og ryst det hele godt rundt, så olienblandingen bliver fordelt i alle kartoflerne.

Tilbered dem i et ildfast fad i 1 time ved 200 grader varmluft og rør i dem cirka halvvejs.

Efter en time tages kartoflerne ud og krydderterne hakkes og vendes i dem.
De er nu klar til servering. 

Kartofler

Tomatsalat

Knæk dine asparges og skyl dem og tomaterne under vandhanen.

Tør dem af og skær dine asparges i skiver og del tomaterne i 8 stykker.

Finhak rødløget og krydderurterne.

Bland olien, salt, peber og eddiken i bunden af en stor skål og læg resten af af ingredienserne i skålen. 
Bland det hele godt sammen med fingerene server straks. 

Tomater

Rødvinsglace

Hak løget og hvidløget fint og steg det i smagsneutral olie ved middelhøj varme i en tykbundet gryde. Det skal ikke tage farve og efter et par minutter tilføres rødvinen og timiankvistene.

Glace

Lad det simre i 20 minutter og herefter skal der tilføres 8 dl fond løbende. Tilsæt en smule citronsaft og eddike.

Svinekæber

Når saucen er kogt ind til 3-4 dl. skal den monteres. Start med at sigte saucen, så løgene, krydderurterne osv. ikke kommer med i den færdige glace.

En montering er at jævne saucen ved hjælp af smør. Nøglen til at lykkedes med det er temperaturer og kraftig piskning. Sørg for at saucen bulderkoger og at smørret er så kold som overhoved mulig. Skær det i små skiver og frys det ned i 10 minutter før saucen skal samles.

Tilsæt 1 stykke smør ad gangen under kraftig piskning indtil saucen har den ønskede tykkelse. Der skal mere til end du tror.

Glace

Saucen bliver tyk, sej og flot glat at se på, samtidig med at den er utrolig intens i smagen.

Glace

Det sværeste ved at tilsmage en glace er at hvis du bruger saltet smør (som de fleste danskere gør i dagligdagen) til at montere den med, så må du ikke tilsætte salt – da salten i smørret ændrer smagen en del. Vi bruger altid saltet smør og har vænnet os til det.

Kategori

Hvad kan du med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier