
Opskrift på sous vide dryaged culotte
Denne opskrift på okseculotte tilberedt sous vide er super lækker. Den tager noget tid, da culotten først skal modne i 35 dage, men det er virkelig ventetiden værd! Jeg serverede den sammen med en hjemmelavet whiskeysovs, kogte kartofler og syltede rødløg.
Simpelt og lækkert.
Hvis du ikke har tid og udstyr til dry aging, så kan du også sagtens tilberede en almindelig culotte og nyde den med det gode tilbehør.

Sous Vide Dryaged Culotte
Ingredienser
- 1 stk. Okseculotte Dryaged i 35 dage
- Krydderier Salt og peber
- 10 spsk. Whiskey
- 2 spsk. Balsamico
- 4 stk. Timian Frisk og med stok
- 2 stk. Rosmarin Frisk og med stok
- 1 tsk. Sukker
- 1 spsk. Barbecue marinade BBQ Sauce. Det kan sagtens være en købesauce
- 0.5 deciliter Ketchup
- 0.5 deciliter Tomatpure
- 3 deciliter Piskefløde
- Krydderier Salt, peber og citronsaft
- 1 kilogram Kartoffel
- Salt
Sådan gør du
- Whiskey sovs
- Start med at skolde dine timian- og rosmarinkviste (Vi lægger dem typisk i en sigte og kommer kogende vand direkte på dem fra vores kogende vandhane).
- Del dem i hhv. stokkene og bladene.
- Whiskey essens
- Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike i kog sammen med stokkene fra krydderurterne. Brug en lille gryde til det.
- Lad det simre i cirka 5 minutter indtil halvdelen er tilbage. Så har du din essens. Hæld det op i en lille skål og lad det køle lidt ned før brug.
- Tør gryden af, så den kan bruges igen.
- Sovsen
- Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike varmes godt op og sæt ild til det. Lad det brænde ud, det tager typisk kun 10-15 sekunder. Tilsæt ketchup, bbq sauce og tomatpure til den meget varme pande og lad det “branke/brænde” i 30-45 sekunder.
- Skru ned til lav varme og tilsæt whiskey essensen.
- Herefter tilsættet sukkeret og de hakkede rosmarin og timianblade.
- Lad det simre i 5 minutter og tilsæt fløden.
- Lad det simre videre i 10 minutter og smag til med salt, peber og citronsaft.
- Kartofler
- Skrub kartoflerne og kog dem i vand med salt i cirka 20 minutter.
- Hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv, så skal de falde af når du løfter kniven – så ved du at de er klar. Giv dem lidt længere tid hvis de ikke slipper.
- Servering
- Sørg for at culotten er skåret rigtigt ud og giv den et skud friskkværnet peber og en god flagesalt.
- Server retten samlet med kartofler, sovs, kødet og syltede rødløg til.