Smør med persille og tallerkensmækker

Smør med persille og tallerkensmækker

5 min
100  gram
Profile picture for user Christine
Christine
Det er simpel, lækker sommermad, når det er bedst. Det ser imponerende ud, når det grønne og røde smør sættes på bordet, men faktisk er det slet ikke så svært at lave.
Om opskriften
Beskrivelse

Det ser imponerende ud, når det grønne og røde smør sættes på bordet, men faktisk er det slet ikke så svært at lave. Fra du høster persille og tallerkensmækkere i køkkenhaven, til smørret sættes på bordet, går der ikke mere end 30 minutter.

Det er simpel, lækker sommermad, når det er bedst.

Ingredienser
100 g Smør
1 bdt Persille
  Tallerkensmækker (5-10 blomster)
  Flagesalt (evt.)
Vejledning

Tag smørret ud af køleskabet og lad det stå på køkkenbordet.

Mens smørret får stuetemperatur, skyller du persillen grundigt i koldt vand, så både stængler og blade er fri for jord.

Rens tallerkensmækkerblomsterne efterfølgende, og hak både dem og persillen fint.

Bland blomster og persille med det bløde smør, så krydderurterne fordeler sig jævnt. Tilføj mere persille eller flere blomster, hvis du ønsker en grønne eller rødere smør.

Tilsmag smørret med salt, før det trilles til en kugle, som lægges på madpapir.

Fold papiret omkring det friske smør og rul det til en aflang pølse.

Luk papirsenderne og læg smørret på køl i minimum 30 minutter.

Efter en tur i køleskabet er det så fast, at det kan skæres i pæne skiver og serveres.

 

Holdbarhed og opbevaring

Du kan sagtens lave det friske kryddersmør med persille og tallerkensmækker i god tid. Vil du servere det for dine gæster, kan du med fordel lave en stor portion dagen i forvejen. Så længe du opbevarer det i en lufttæt bøtte, har det en holdbarhed på op til 14 dage i køleskabet.

Smørret kan også fryses uden, at det påvirker persillesmagen, og farven fra tallerkensmækkeren aftager heller ikke efter en tur i frostboksen.

 

Serveringsforslag

Det lækre, farverige smør er et dejligt, sommerligt tilbehør til de mange grillretter, sæsonen byder på. Jeg serverer det sammen med grillede asparges, majskolber og andre sprøde grøntsager, for det er et fint alternativ til sovs. Derfor må du heller ikke undlade at servere det iskolde smør til friske, nye kartofler eller lægge en god klat i en bagekartoffel.

Intensiteten fra persillen klæder også kød, og særligt bøffer, steaks og fisk har det skønt i smørrets selskab. Skal det være helt simpelt, holder jeg også af bare at spise mit kryddersmør på godt brød.

Både tallerkensmækker og persille kan høstes et godt stykke ind i efteråret, og det passer perfekt med, at de første rodfrugter kommer i sæson. Jeg pisker gerne persillesmørret ind jordskokkepuré og kartoffel- eller sellerimos for at få en flot farve frem, men bestemt også for smagens skyld.

Kilde

Følg mig på min hjemmeside her.

Om forfatteren
Profile picture for user Christine
Christine
Bio
Christine tager dig med fra jord til bord, og viser, hvordan hun serverer de ting, hun dyrker i sin 600 kvm. store køkkenhave.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
30 min
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier