Skipperlabskovs

Skipperlabskovs

20 min
2 t
4  Personer
Profile picture for user Mette
Mette
✅Du får her den klassiske opskrift på en rigtig god, gammeldags ret, nemlig skipperlabskovs.✅Retten er måske gået lidt i glemmebogen, og det er synd, for den smager fantastisk! Listen over ingredienser er kort, og det gør, at smagen af hver enkelt ting virkelig kommer til sin ret.
Om opskriften
Beskrivelse

Skipperlabskovs er en god, gammeldags ret, der måske er gået lidt i glemmebogen. Det er synd, for den smager fantastisk!

Listen af ingredienser er kort, og det gør, at smagen af hver enkelt råvarer virkelig kommer til sin ret. Det er en virkelig nem ret at lave, særligt når man skal lave mad til mange! Og så er ungerne vilde med den.

Jeg synes, at skipperlabskovs er pæredansk, men der er ikke rigtig nogen lande, der vil stå ved den! Kigger du i den danske ordbog, så vil der stå, at retten kommer fra det nordlige Tyskland, hvor det angiveligt skulle være en vaskeægte egnsret. Tyskerne siger dog, at den kommer fra England, og det samme påstår nordmændene. Heller ikke englænderne vil dog tage æren for skipperlabskovs, næh, de siger at det er en nordisk ret. Så vi står allesammen i en rundkreds og peger på hinanden! Det er da lidt sjovt.

Så kunne man håbe, at der måske var hjælp at hente i navnet, men heller ikke her bliver man meget klogere. På tysk betyder labskaus nemlig "stuvning", mens det på norsk betyder "samsurium". Så både den tyske og norske betydning af ordet er jo meget beskrivende for retten.

Dette er opskriften på den helt klassiske skipperlabskovs med langtidssimret oksebov og "kartoffelgrød", præcis som mormor ville have lavet den. Server gerne retten med iskoldt smør og et drys purløg på toppen, hertil en skive godt groft rugbrød og lækre hjemmesyltede rødbeder.

 

Skipperlabskovs opskrift

Ingredienser
600 g Oksebov (eller tykkam)
1 l Vand
10 Laurbærblad
20 Peberkorn
1200 g Bagekartofler (eller en anden melet sort, der nemt koger ud)
4 Løg
75 g Smør
  Krydderier (salt og peber)
1 spsk Æbleeddike
1 bdt Purløg
Vejledning
  1. Fjern sener og store stykker fedt fra kødet og skær det i tern på cirka 2 x 2 centimeter. 

  2. Pil og hak løgene og skær dem i grove tern.

  3. Opvarm en stor gryde med smørret og brun kødet heri i et par minutter.

  4. Tilsæt løgene og steg dem med til de er klare.

  5. Hæld vand i gryden til kød og løg lige netop er dækket, og tilsæt herefter laurbærblade, peberkorn og salt.

  6. Læg låg på gryden og bring det i kog.

  7. Lad retten simre ved svag varme i cirka 1 time.

  8. Skræl kartoflerne og skær dem i tern på 2 x 2 centimeter. Kom dem i gryden til kødet, læg låget på og lad retten simre videre i yderligere 1 time. 

  9. Tag gryden af varmen. Rør godt rundt i den, så de møre kartofler moses let ud i kødet og jævner retten.

  10. Smag til med eddike, salt og peber og server med iskoldt smør, finthakket purløg, groft rugbrød og syltede rødbeder. 

Om forfatteren
Profile picture for user Mette
Mette
Bio
Mette nyder salater, rødt kød, det asiatiske- og italienske køkken samt er kaffeelsker😊
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier