Skinkebrud med squash

Skinkebrud med squash
Sidst ændret:
Mandag den 18. maj, 2020 - 14:26
Beskrivelse

Det er sådan set ingen sag at være "tvunget" til at gå hjemme i disse karantænetider, i hvert fald ikke hvis man får udnyttet tiden til lidt kvalitetstid med de mindste! Jeg får hygget i køkkenet med mine to skønne unger, og der bliver bagt en masse!

Det er både blevet til kardemommesnurrer og hvidløgssnurrer, og nu stod den så på skinke-/squashbrud!

 

Skinkebrud med squash opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
10 brud
Ingredienser
30 g Smør
250 g Vand
1⁄2 pk Gær (25 gram)
27 g Sukker
7 g Salt
450 g Hvedemel
1 Æg
150 g Squash
Vejledning
  1. Vej smørret af på forhånd og lad det stå ved stuetemperatur, så det når at blive blødt.

  2. Varm vandet op til lunkent og hæld det i en skål.

  3. Kom gær i vandet og rør det ud, så det bliver opløst.

  4. Hæld herefter sukker og salt i skålen og rør det sammen.

  5. Rør lidt hvedemel i ad gangen. Tag over med hænderne, når det bliver nødvendigt. Fortsæt indtil dejen er fast men smidig.

  6. Arbejd smørret ind i dejen, mens du ælter med hænderne.

  7. Kom dejen op i skålen og lad den hæve i tre kvarter.

  8. Find et rivejern og riv squashen, så det står klar, når dejen er hævet færdig.

  9. Når dejen er hævet, drysser du lidt mel ud på bordet.

  10. Vend dejen ud på bordet.

  11. Lav en fordybning i midten af dejen og slå ægget ud heri.

  12. Ovenpå ægget lægger du den revne squash og skinkestrimlerne, og derefter folder du dejen indover.

  13. Del dejen i 9 - 10 stykker med en kniv eller en dejskraber.

  14. Kom bagepapir på en plade og fordel skinkebruddene på pladen.

  15. Lad dem stå og hæve på pladen i en halv time.

  16. Bag dem herefter i små 20 minutter ved 200 grader almindelig ovn. De er færdige, når de er gyldne, så det kan godt være, at de skal have kortere tid i din ovn.

Kilde

Jeg har opskriften herfra.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier