Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Rustikke, koldhævede morgenboller

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

18. marts 2024
Super skønne, koldhævede og nemme boller, der kan røres sammen på 3 minutter og laves helt uden dejfingre eller røremaskine..
Rustikke, koldhævede morgenboller1

Opskrift på rustikke, koldhævede morgenboller

Super skønne, koldhævede og nemme boller, der kan røres sammen på 3 minutter og laves helt uden dejfingre eller røremaskine..

De er sådan lidt grove, men uden at være hverken tørre eller kedelige overhovedet – rustikke kan man kalde dem, bløde og med lidt sej krumme og en let sprød skorpe. De smager bar dejligt – sådan lidt sødlige i det. De er lavet med bl.a ølandshvedemel som netop giver de her rustikke brød med en karakteristisk smag og så er der tilføjet lidt mørk øl, som gør godt for både smag og farve på bollerne.

De er skønne som morgenboller – dejen røres sammen aftenen før og så er de lige klar til bagning dagen derpå. Men de også gode som mellemmåltid, til kaffen eller måske madpakken…

Du kan variere indholdet i bollerne, fx tilføje frø, kerner, nødder eller tørret frugt eller du kan ændre i meltyper. Uanset hvad, smager de bar herligt og de holder sig fint friske og bløde et par dage – og ellers kan de selvfølgelig fryses.


Rustikke, koldhævede morgenboller1
Antal: 12 stk.

Rustikke, koldhævede morgenboller

Super skønne, koldhævede og nemme boller, der kan røres sammen på 3 minutter og laves helt uden dejfingre eller røremaskine..
Forfatter: Henriette Kristiansen
Ret: Bagning, Brunch, Morgenmad
Køkken: Dansk
Forb. tid: 3 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Hævetid: 8 timer

Ingredienser

  • 3 deciliter Vand
  • 15 gram Gær
  • 1 deciliter Øl mørk
  • 1 spsk. Honning
  • 1 tsk. Salt
  • 3 deciliter Hvedemel
  • 2 deciliter Ølandshvedemel
  • 1/2 deciliter Hvedeklid
  • 1 deciliter Rugmel kan udelades

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet.
  • Rør alle øvrige ingredienser (undtagen rugmelen) i skålen – rør godt sammen til en fast, men klistret dej. Du skal kunne sætte boller på en bageplade af den, uden de flyder ud.
  • Tjek om dejen skal ha mere mel og tilsæt rugmelet, hvis den skal i.
  • Sæt til hævning natten over i køleskab.
  • Næste morgen tændes oven på 200 grader (alm. ovn).
  • Brug en ske til at tage klatter af dej op og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag ca. 20 min, til de er sprøde og gyldne.