x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Rugbrød med surdej

BENJAMIN | 10. april 2018

Der er så mange fordele ved at bage sit eget rugbrød fyldt med kerner – det er duften, konsistensen og naturligvis en uovertruffen smag. 

Her får du opskriften på et lækkert rugbrød lavet på surdej. Smag og aroma bliver ganske enkelt rigere i et surdejsbrød end i et gærbrød. Har du ikke en surdej, der står klar til brug, så finder du her en opskrift på nem surdej.

Du kan med fordel bage flere rugbrød af gangen og fryse dem ned – så har du altid lækkert brød lige ved hånden. 


Rugbrød med surdej

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 1 day 22 timer 40 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter
Antal: 2 stk.
Forfatter: Benjamin

Ingredienser

  • 300 gram Surdej
  • 9 deciliter Vand Lunkent
  • 1 spsk. Groft salt
  • 200 gram Hvedemel
  • 375 gram Rugmel Groft
  • 375 gram Rugkerner Knækkede
  • 1 stk. Hvidtøl Flaske
  • 1 spsk. Honning
  • 400 gram Rugkerner
  • 200 gram Hørfrø
  • 200 gram Solsikkekerner

Sådan gør du

1. dag:

  • Opløs surdejen med vandet og derefter salt - gerne i røremaskine.
    Tilføj hvedemel, rugmel og rugkerner og rør det godt sammen.
    Dæk det til med et viskestykke ved stuetempereatur til dagen efter.
     

2. dag:

  • Tilføj hvidtøllen og lad det trænge godt ned i dejen. Derefter tilføjes honning, rugkerner, hørfrø og solsikkefrø.
    Rør det godt sammen og tag 300 gram til side og put det i køleskabet til næste gang du bager. Det kan holde sig ca. 4 uger og skal ikke fodres.
    Fordel resten af dejen i 2 lige store brødforme (med bagepapir så de ikke brænder på) og stil det til hævning i et par timer ved stuetemperatur. Sørg for igen at have et viskestykke over.
    Rugbrød
    Derefter glat overfladen og put det i en kold ovn du tænder på 200 grader varmluft og giver det 1 time og 15 min.
    Brødet tages ud og lægges på en rist til afkølning.
    Rugbrød
    Når det er kølet af, fugtes 2 viskestykker som brødet pakkes ind i. Vi plejer at lade det stå natten over hvorefter de pakkes i poser og det ene brød ryger i fryseren.

Om forfatteren