Rødbedesyltede æg

Rødbedesyltede æg

1 t, 15 min
24 t, 8 min
4  Portioner
Profile picture for user Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof
Professionel
Rødbede syltede æg er en lidt anderledes måde at sylte på. Den flotte farve fra rødbederne trækker ind i æggene, der får en meget smuk farve af det.
Om opskriften
Beskrivelse

Rødbede syltede æg er en lidt anderledes måde at sylte på. Den flotte farve fra rødbederne trækker ind i æggene, der får en meget smuk farve af det.

Vi har opskriften fra bogen "Evergreen", skrevet af Mikkel Karstad.

Ingredienser
2 Rødbede
2 dl Æbleeddike
1 dl Sukker
2 dl Vand
  Dild (1 skærm krondild)
15 Peberkorn (Sorte)
  Salt (Lidt)
12 Æg
Vejledning

Læg rødbederne i en gryde med vand, så det dækker, og kog rødbederne i ca. 45 minutter, til de er møre.

Kom eddike, sukker, vand og krydderier i en anden gryde, og bring i kog.

Tag gryden med rødbederne af varmen, og lad rødbederne stå og trække lidt i kogevandet og køle lidt af.

Hæld koldt vand over rødbederne, og gnub skrællen af.

Skær rødbederne i 1 cm tykke skiver, og kom dem i eddikelagen.

Læg æggene i en gryde, kom vand over, så det dækker, og bring i kog.

Når vandet koger, lad æggene koge i 5 minutter, og hæld herefter koldt vand over, så kogningen stopper. Pil æggene, læg dem i lagen, og lad dem trække i mindst 24 timer,så smagen fra lagen når at trække ind i æggene.

Æggene kan ligge i op til 3 uger i lagen, og lagen kan koges op og bruges igen.

Kilde

Vi har opskriften fra forlaget Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Om forfatteren
Profile picture for user Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof
Professionel
Bio
Forlaget Lindhardt og Ringhof
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier