Rødbede sous vide

Rødbede sous vide

5 min
3 t
1  person
Profile picture for user Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof
Professionel
Glemt alt om udkogte eller undertilberedte rødbeder. Ved hjælp af sous vide kan du ramme plet, hver gang.
Om opskriften
Beskrivelse

Glemt alt om udkogte eller undertilberedte rødbeder. Ved hjælp af sous vide kan du ramme plet, hver gang.

Vi har opskriften fra bogen: "Sous vide håndbogen", hvor forfatteren skriver følgende om opskriften:

"Rødbeder tilberedes ofte som syltede, men er – især i starten af sæsonen i sensommeren – gode tilberedt som andre rodfrugter uden sukker og eddike, men kun med salt og evt. lidt olie. Sæsonens første rødbeder er små og mere møre og behøver kun 2 timer. Sidst på sæsonen er de hårdere og skal måske have 4 timer."

Ingredienser
Rødbede sous vide
200 g Rødbede
10 g Smør (eller olie. Skal være 5 % af rødbedernes vægt)
Vejledning

Rødbede sous vide

Skræl og skær i stykker på 2 cm. Kom 5 % smør eller olie i posen.

Vakuumpak posen og tilbered det i 3 timer ved 85 grader celsius.

Opvarmningstiden for 2 cm høje rødbedestykker er 30 minutter og mørningstiden er 2,5 timer.

  • Hvis du ændrer temperaturen til en lavere temperatur, så får du meget hårde rødbeder.
  • Hvis du ændrer temperaturen til en højere temperatur, så får du bløde rødbeder med mindre smag.
  • Hvis du forkorter tiden, så får du hårdere og mildere smagene rødbeder.
  • Hvis du forlænger tiden, så får du blødere og mere smagsfulde rødbeder.

 

Bruning af rødbeder

Pande: Høj varme 2 x 1 minutter.

Grill: Høj varme 2 x 1 minutter.

 

Resultatet

Sous vide rødbeder

Intens, mørk farve. Godt bid, men mør. Stor, frisk smag.

Noter

Sous vide rødbeder smager godt med:

• vendt i olie og krydderurter som persille
• med æblestykker og timian (evt. lun)
• med smuldret feta
• med dild og friterede kapers
• med rygeost til frikadeller eller medister
• syltede med 25 % sukker og 25 % æbleeddike
• med peberrodscreme
• med rucola og chili
• med salat med appelsinbåde, radicchiosalat og sorte oliven
• (evt. finthakket) i yoghurt og hvidløg

Om forfatteren
Profile picture for user Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof
Professionel
Bio
Forlaget Lindhardt og Ringhof
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Hvad kan du med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier