Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado

Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado
Sidst ændret:
Mandag den 8. marts, 2021 - 09:06
Beskrivelse

Jeg ELSKER stenbiderrogn! Og sæsonen er i fuld gang lige nu, så jeg spiser masser af de skønne rogn i øjeblikket. Den har for eksempel også stået på rösti med stenbiderrogn herhjemme.

Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado

Ristet rugbrød med stenbiderrogn er en sprød og virkelig delikat "hapser", der er perfekt som en forret eller appetizer til gæsterne. Avocadoen giver det hele en god fedme, så retten får lidt mere dybde.

Sværhedsgrad
Udbytte
1 person
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
5 minutter
Tid i alt
7 minutter
Ingredienser
1 skv Rugbrød
  Smør (til stegning)
1⁄2 Avocado
  Citronsaft (til smag)
  Salt og peber (fra kværn)
  Stenbiderrogn (renset og saltet)
  Creme Fraiche (minimum 18%, gerne 38%)
  Rødløg (finthakket)
  Purløg (finthakket)
Vejledning
  1. Udstik rugbrødet i en cirkelform og rist det på panden i rigeligt af smør.

  2. Placér udstikkeren midt på tallerkenen og læg det ristede rugbrød heri.

  3. Mos avocadoen i en skål og smag til med citronsaft, salt og peber.

  4. Kom avocadomosen ovenpå rugbrødet i udstikkeren og læg stenbiderrognen ovenpå.

  5. Afpynt med creme fraiche, rødløg og purløg.

Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier