Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Risotto med friske krydderurter, ærter og sprødstegt kyllingebryst

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

15. april 2018

Opskrift på risotto med friske krydderurter, ærter og sprødstegt kyllingebryst

Denne lækre risotto opskrift er med sprødstegt kyllingebryst, let kogte ærter og friske krydderurter.

Retten er hurtig at lave og super velsmagende.


Risotto med friske krydderurter, ærter og sprødstegt kyllingebryst

Author: Anne Mette Autzen
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 7 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • 250 gram Ris (Arborio)
  • 1 stk. Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 50 gram Parmesan
  • 3 deciliter Hvidvin
  • 1 spsk. Olie
  • 30 gram Smør
  • 6 deciliter fond Hønsefond/boullion er at foretrække
  • Citron (Både saft og skal fra 1/3 citron)
  • Krydderier Salt, peber og æbleedikke
  • 2 stk. Kyllingebryst
  • Krydderier Salt og peber
  • 5 gram Smør
  • 1 tsk. Olie Smagsneutral
  • 150 gram Ærter (Frosne)
  • 1 bundt Persille

Sådan gør du

  • Risotto

    Lun halvdelen af smørret med lidt olie i en tykbundet gryde og giv risene lidt varme i 2-3 minutter, så de kan suge fedtet til sig. Tag dem op og læg dem til side derefter.
    Steg løg og hvidløg i smør og olie ved middelhøj varme. Når de har fået et smule farve, hældes risene og hvidvinen i. 
    Sørg for generelt at røre i risottoen så den ikke brænder på. Når vinen næsten er kogt ud, tilføj så 1/5 af fonden. Når det næsten er kogt ud, så tilføj igen 1/5 og forsæt på denne måde i 25 min. 
    Når du er løbet tør for fond, tilføj så parmesanen, citronsaften, citronskallen, eddiken og lidt smør. 
    Smag til med salt og peber.
    Kort før serveringen skal risottoen have friskkværnet peber og friskrevet parmesan henover.
     

    Kyllingbryst

    Der er flere faktorer der spiller ind for at kyllingebryst bliver lækkert saftigt og ikke tørt:
    Sørg for at kødet er taget ud af køleskabet 30 minutter før stegning, så kødet ikke er for koldt når det kommer på panden. Det kan gøre at det bilver "kogt" i stedet for. Sørg for at kødet er tørret godt af inden det kommer på panden der skal være ret varm.
    Steg det i 5 minutter ved middelhøj varme i en tykbundet pande og i olie/smør og sørg ikke at røre ved kødet/vende det. Det skal have stegeskorpe.
    Når kødet vender skal der skrues ned til middel varme og igen må du ikke røre ved panden når kødet er der på.
    Tag kødet af panden og dæk det til i et viskestykke og lad det hvile i et par minutter. Kødet er klar til servering.  
     

    Ærter

    Put de frosne ærter direkte fra fryseren og op i en gryde.
    Tilsat koldt vand og en smule og kog vandet op. Når det koger skal ærterne kun have ét minut.
    Fjern gryden fra blusset og hæld derefter et stort glas koldt vand ned til ærterne og læg låget igen.
    Lad dem trække i 2-3 minutter og server straks.
     

    Servering

    Skær kyllingebrystet i skiver og læg dem ovenpå risottoen i en dyb tallerken.
    Hak persillen og drys den ovenpå retten sammen med ærterne og retten er klar til servering.
    Risotto