Rabarbertærte med flettet låg

Rabarbertærte med flettet låg

30 min
30 min
8  personer
Mie Overgaard
✅Lun rabarbertærte kan glæde alle gæster. Det smager dejligt, og så ser det flot ud med den flettede top! ✅Jeg serverede den for forældregruppen, og både mænd og kvinder var meget begejstrede!
Om opskriften
Beskrivelse

Lun rabarbertærte kan glæde alle gæster. Det smager dejligt, og så ser det flot ud med den flettede top! Den er virkelig præsentabel :-)

Jeg serverede den for forældregruppen, og både mænd og kvinder var meget begejstrede.

Rabarbertærte med flettet låg

 

Den krævede lidt arbejde, men den er heldigvis nem at lave i forvejen, når man venter gæster, så den bare lige skal en tur i ovnen.

Tærten var både sød, syrlig, cremet og sød - og virkelig lækker!

 

Rabarbertærte med flettet låg opskrift

Rabarbertærte med flettet låg

Ingredienser
Tærtedej
200 g Smør (stuetemperatur)
1⁄2 dl Sukker (godt og vel)
2 Æg
5 3⁄4 dl Hvedemel
1 knsp Bagepulver
Rabarberfyld
500 g Rabarber
2 1⁄3 dl Sukker
1⁄3 dl Hvedemel
1⁄2 tsk Vaniljepulver
1 tsk Kanel
1⁄3 dl Piskefløde
Bagning
1 skv Perlesukker
1 Æg
Servering
  Creme Fraiche
  Flødeskum
Vejledning

Tærtedej

  1. Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det når at blive blødt.
  2. Kom det tempererede smør i en skål med sukker og pisk det sammen med en elpisker.
  3. Pisk herefter æggene i.
  4. Bland hvedemel og bagepulver sammen i en kop og tilsæt det lidt ad gangen.
  5. Hæld dejen ud på bordpladen og ælt det igennem med hænderne.
  6. Kom dejen i køleskabet natten over - eller i minimum 60 minutter.

 

Rabarberfyld

  1. Skyl rabarberne og skær dem ud i skiver på et par centimeters længde.
  2. Tag en skål og kom sukker, hvedemel, vaniljepulver og kanel her. Bland det sammen.
  3. Vend rabarberstykkerne rundt i den tørre blanding.
  4. Drys lidt mel ud på bordet, del tærtedejen i to og rul den ene halvdel af dejen ud på bordet.
  5. Læg den udrullede tærtedej ned i en smurt tærteform.
  6. Fordel rabarberne ovenpå dejen i tærteformen.
  7. Pisk piskefløden til flødeskum (ikke for hårdt).
  8. Fordel flødeskummet ovenpå rabarberen.
  9. Drys nu lidt mere mel på bordpladen og rul den sidste halvdel af tærtedejen ud herpå.
  10. Skær dejen ud i strimler på cirka én centimeters tykkelse.
  11. Flet strimlerne til et flettet låg (se billeder ovenfor) og løft "låget" hen ovenpå tærten.

 

Bagning

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Pisk ægget sammen med en gaffel i en lille skål/kop og pensl hele toppen af tærten.
  3. Drys herefter sukkeret på toppen
  4. Sæt tærten i den forvarmede ovn.
  5. Lad tærten bage, til den er gennembagt og gyldenbrun. Bagetiden afhænger af din ovn, men det tager mellem 30 og 45 minutter. Pas på, at den ikke får for meget. Du kan dække den til med et stykke sølvpapir, hvis du synes den bliver for mørk for hurtigt.
  6. Tag den færdigbagte rabarbertærte ud af ovnen og lad den køle lidt af.

 

Servering

  1. Pisk fløden til et let skum og servér den lune rabarbertærte med både creme fraiche og flødeskum.
Om forfatteren
Mie Overgaard
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
1 t
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier