
Opskrift på rabarbersaft med vanilje
Hjemmelavet og nem rabarbersaft med vanilje.
Når varmen og de lange lyse danske sommeraftener, som vi er beriget med herhjemme, nærmer sig, er tiden inde til havehygge og udendørs fester og arrangementer. Det er lig dejlige, læskende sommerdrikke, der enten kan nydes som de er, eller indgå i en liflig velkomstdrink eller cocktail.
Her er mit bud på en lækker syrlig rabarbersaft sødet med blandt andet vanilje. Den er både smuk at se på, med sin klare orange kulør, og så smager den af dansk sommer!

Rabarbersaft med vanilje
Ingredienser
- 300 gram Rabarber
- 1 stk. Vaniljestang
- 10 gram Citronsyre
- 300 gram Rørsukker
- 0.5 liter Vand
- Atamon Valgfrit
Sådan gør du
- Skyl og rens dine rabarber.
- Snit stænglerne i ½-1 centimers tykkelse.
- Flæk vaniljestangen.
- Find en stor skål eller glaskrukke. Jeg brugte en metalskål.
- Kom rabarber, den flækkede vaniljestang, citronsyre og sukker heri.
- Vend det hele sammen.
- Find en gryde eller elkedel.
- Fyld den med vand og bring det i kog.
- Hæld det kogende vand over rabarberblandingen.
- Rør rundt til sukkeret er opløst.
- Lad blandingen køle af.
- Dæk til med et låg eller husholdningsfilm og stil det på køl.
- Lad blandingen trække natten over.
- Find en stor eller flere mindre glasflasker og skold dem med kogende vand. Skyl eventuelt efter med Atamon.
- Sigt rabarbersaften og hæld den på flaskerne.
- Opbevar saften på køl. Her holder den sig fint i en til to uger.
- Server den skønne saft fortyndet med vand og i et glas med masser af is og et sugerør.