Plantemælk

Plantemælk

1 t
10 min
1  liter
fadlsforlag
Redaktion
Ofte støder man på betegnelsen plantemælk i opskriften og man kan være i tvivl om hvordan det laves. Det prøver vi at hjælpe dig med og vi har 3 forskellige udgaver af plantemælk her.
Om opskriften
Beskrivelse

Ofte støder man på betegnelsen plantemælk i opskriften og man kan være i tvivl om hvordan det laves. Det prøver vi at hjælpe dig med og vi har 3 forskellige udgaver af plantemælk her.

Vi har fået opskriften fra bogen: "Plantemad". Den er skrevet af Mia Gardum, der siger følgende omkring opskriften:

"Det er både let og billigt at lave plantemælk derhjemme, så der er ingen grund til at betale i dyre domme for færdigudgaverne. Plantemælken kan både bruges i madlavningen, drikkes iskold eller hældes over hjemmelavet granola. Her er mine tre favoritter." 

Ingredienser
Havremælk
100 g Havregryn
1 l Vand
1⁄3 tsk Salt
Mandelmælk
150 g Mandler
1 l Vand
1⁄4 tsk Salt
1 tsk Vaniljepulver
Cashewmælk
150 g Cashewnødder
1 l Vand
1⁄4 tsk Salt
Vejledning

Hvis der bruges mandler eller cashewnødder, lægges disse i blød et døgn før, mælken skal laves.

Hvis du bruger havregryn, er 1 time nok.

Dræn nødderne/havregrynene, og blend dem med vand og de resterende ingredienser ved høj hastighed, til vandet bliver cremet og hvidt.

Si derefter gennem en finmasket si eller et ostelærred, inden mælken hældes på flaske.

Plantemælken holder sig 4-5 dage i køleskabet. 

Noter

Tip: Du kan også sagtens si mælken igennem et viskestykke – sørg blot for at vaske det uden skyllemiddel inden!

Kilde

Vi har fået opskriften fra bogen: "Plantemad"

Om forfatteren
fadlsforlag
Redaktion
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier