Peanutsnegle

Peanutsnegle

2 t, 5 min
25 min
18  stk.
fadlsforlag
Redaktion

✅Lækre snegle med 🥜peanut-/karamelfyld og 🍌banan- & kardemommeganache.

✅De fleste kender til kanelsnegle eller pestosnegle, men her får du nye smage der sammen går op i en højere enhed.

Om opskriften
Beskrivelse

Lækre snegle med peanut-/karamelfyld og banan- & kardemommeganache.

De fleste kender til kanelsnegle eller pestosnegle, men her får du nye smage der sammen går op i en højere enhed.

Vi har opskriften fra bogen: "Forunderlig mad", hvor forfatteren Katrin Joensen-Næs siger følgende om opskriften:

"Smagene til denne opskrift er meget behagelige, synes jeg. Når jeg skal forkæle mig selv, så er det ofte med kombinationen af banan, peanutbutter og chokolade. Der er noget virkelig rart, som de salte peanuts kan tilbyde den søde banan og den karamelagtige smag, som farinen kommer med. Sammen med lidt bitter mørk chokolade, så sørger retten helt selv for, at den ikke bliver for voldsom."

Ingredienser
BRØDDEJEN
10 g Gær
200 ml Mælk (Lunkent)
2 spsk Sukker
30 g Smør (Smeltet)
1 dl Creme Fraiche
1 Æg
1⁄4 tsk Kardemomme
1⁄2 tsk Salt (Fint)
100 g Rugmel
300 g Hvedemel
FYLD
1 dl Farin
1 dl Peanuts
2 tsk Kanel
1 Vaniljestang (Kornene)
1 tsk Havsalt
4 spsk Smør (Blødt)
GANACHE
3 Banan
50 g Sukker
  Citronsaft (Fra 1/2 citron)
100 g Chokolade (Hakket)
1⁄4 tsk Kardemomme
Vejledning

Ælt alle ingredienser til brøddejen sammen, hvedemelet til sidst. Ælt i 5-7 minutter, til dejen bliver elastisk. Kom den i en oliesmurt skål. Læg et viskestykke henover. Lad dejen hæve i 1-2 timer. 

Kom farin, peanuts, kanel og vaniljekorn i en foodprocessor, og hak det til en fin krumme. Rør havsalt i. 

Rul dejen ud til et rektangel. Smør smørret henover dejen, og drys det hakkede peanutfyld henover. Rul dejen sammen til en roulade. Skær omkring 1½ cm tykke skiver, og læg skiverne i en springform. Lad hæve i 45 minutter til. 

Bag ved 180 grader i 20-25 minutter. Lad det køle af. 

Kom bananer og sukker på en pande, og steg til bananerne falder sammen. Blend bananerne med en stavblender, og kom da chokolade i den varme banangrød. Lad det hvile i 2 minutter, rør så kardemomme ind i ganachen, og smør smørret på bollerne. 

Velbekomme!

Kilde

Vi har fået opskriften fra bogen: "Forunderlig mad"

Om forfatteren
fadlsforlag
Redaktion
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier