Pasta med laks og grønt

Pasta med laks og grønt
Sidst ændret:
Torsdag den 11. juni, 2020 - 11:31
Beskrivelse

Få maden på bordet i løbet af 30 minutter med denne lækre og nemme opskrift. Pasta med laks og sprøde, friske grøntsager er en super opskrift til de dage, hvor det skal gå stærkt, men hvor du samtidig gerne vil have noget sundt og nærende mad på bordet. 

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
4 Laksefilet (gerne fra frost, optøet)
500 g Pasta (frisk pasta, kan erstattes af tørret.)
250 g Frisk spinat (helst babyspinat)
2 dl Hvidvin
1 dl Fløde
  Salt
  Peber
Vejledning

Skyl og tør den optøede laks. Krydr med salt og peber, og dryp lidt olie hen over den. Læg den i et ildfast fad, og bag den ca. 15 minutter ved 200 grader, til den er netop gennembagt. Tag fisken ud af ovnen og sæt til side.

Skyl og tør spinaten. Skær forårsløg i mindre stykker. Skræl gulerødderne og høvl den i tynde strimler med kartoffelskrælleren.

Opvarm en pande med olivenolie og steg forårsløgene kort. Tilsæt spinat og steg den med, til den falder sammen. Tilsæt hvidvin og fløde, og giv det et kort opkog. Smag grøntsags-flødesaucen til med revet citronskal- og saft samt salt og peber.

Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. 

Anret pastaen med den lækre grøntasagssovs og læg et stykke laks over hver portion. Pynt med strimler af gulerod og server. 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier