Pariserbøf

Pariserbøf

15 min
15 min
2  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion

Pariserbøffen er en sand klassiker, der er velegnet som en god frokost eller et aftensmåltid.✅ Er du vild med traditionel, dansk mad, så er pariserbøffen et sikkert hit. 

Der er findes mange forskellige måder, hvorpå du kan tilberede og pynte din pariserbøf. Fællesnævneren ligger i opbygningen med stegt brød, bøf og oftest med et æg på toppen.

Her på siden finder du også en version, der er lavet af krogmodnet, hakket oksekød, spejlæg og syltede rødløg - du finder den her. Du kan med andre ord vælge netop de råvarer og det tilbehør, du kan lide. 

Om opskriften
Beskrivelse

Pariserbøffen er en sand klassiker, der er velegnet som en god frokost eller et aftensmåltid. Er du vild med traditionel, dansk mad, så er pariserbøffen et sikkert hit. 

Der er findes mange forskellige måder, hvorpå du kan tilberede og pynte din pariserbøf. Fællesnævneren ligger i opbygningen med stegt brød, bøf og oftest med et æg på toppen.

Her på siden finder du også en version, der er lavet af krogmodnet, hakket oksekød, spejlæg og syltede rødløg - du finder den her. Du kan med andre ord vælge netop de råvarer og det tilbehør, du kan lide. 

Ingredienser
2 skv Sandwichbrød
1 Skalotteløg
2 spsk Kapers
400 g Hakket Oksekød
2 Æggeblommer
  Smør (Til stegning)
  Karse
  Syltede rødbeder
Vejledning

Start med at tage kødet ud af køleskabet en time før det skal tilberedes og form bøfferne.

Ælt det gerne en del igennem, og giv det en smule salt og friskkværnet peber.

Snit kapers, løg og rødbeder i fine små firkanter/stykker.

Skær 2 tykke skiver brød, læg bøfferne på dem og tryk dem godt ned i brødet - sørg for at det går til kanten og får brødets form. Har du mod på bage dit eget brød, så har vi også en opskrift på hjemmebagt sandwichbrød.

Varm en pande op på høj varme, og placer smørret på den. Så snart smørret er smeltet, lægges bøfferne på panden (med kødet nedad).

Steg det i 5 minutter, mens du presser ned på bøfferne, så de ikke trækker sig sammen. Vi placerer typisk et ildfast fad ovenpå som tyngde. 

Vend derefter kødet og giv det 2 minutter på brødsiden, så du er sikker på at brødet bliver sprødt samtidig med, at kødet bliver tilberedt.

Tag pariserbøffen af panden og server straks med kapers, æggeblomme, løg, rødbeder og karse. Her får du opskriften på de syltede rødbeder.

Pariserbøf

Pariserbøf

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier