Panisse

Panisse

15 min
30 min
4  personer
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Om opskriften
Beskrivelse

Kan du lide polenta, kan du helt sikkert også lide disse lækre kikærtefritter, der her er i en friturestegt version. Fritterne er nemme at lave og er virkelig lækre som en snack eller som en del af en middag med et mellemøstligt tema.

Ingredienser
100 g Mel (kikærtemel)
3 dl Vand (eller fond)
  Salt
  Peber
3 spsk Parmesan (revet)
  Olie (til frittering)
Vejledning

Bland ingredienserne til dine kikærtefritter i en gryde. Opvarm langsomt under piskning. Du skal ende med en grød, der lige netop kan piskes. Er grøden for tyk, tilsættes lidt mere vand eller fond. Kog grøden ved jævn varme (det skal småboble) i cirka 10 minutter.

Hæld grøden i et fad, der forinden er smurt med olivenolie. Lad grøden afkøle. Når den er kold, skæres den i mundrette stykker. Stykkerne fritteres, til de er let gyldne. 

Når den er kølet af, skæres den i mundrette stykker, der fritteres til de bliver let gyldne (det tager cirka fem minutter, og olien skal være cirka 180 grader varm).

Kikærtefritterne drysses med lidt salt og kan serveres som forret med aioli eller som tilbehør til lyst kød.

Panisse

 

Panisse

Noter

Tip: Tilsæt eventuelt en knivspids stødt spidskommen til kikærtegrøden for en ægte mellemøstlig smag!

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier