Padron peber med salsa romesco

Padron peber med salsa romesco

10 min
10 min
4  personer
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Padron-peber med ristede mandler, grillet peber og romesco. Man får lyst til at feste, når man får sådan en tallerken serveret.
Om opskriften
Beskrivelse

Padron-peber med ristede mandler, grillet peber og romesco.

Man får lyst til at feste, når man får sådan en tallerken serveret.

Fuld af smag og farve, og så er det superlet at lave.

Padron peber er heldigvis blevet populært herhjemme, så mange supermarkeder har dem.

Ellers spørg din grønthandler, de kan sikkert få fat i dem til dig.

Vi har opskriften fra bogen: "Grill grønt", hvor forfatteren Nikolaj Juel.

Ingredienser
Salsa romesco
1 fed Hvidløg
2 Rød peberfrugt
1 Tomater (solmoden)
60 g Mandler (uden skal)
1 skv Brød (tyk skive tørt brød, skorpen skåret af)
1 tsk Røget paprika (dulce)
1 tsk Røget paprika (picante)
2 spsk Sherryvineddike
  Olivenolie
  Salt
500 g Padron-pebere
2 Rød peberfrugt
50 g mandelflager
  Flagesalt
  Olivenolie
Vejledning

Grill pebere og tomat.

Tag skindet af, og fjern kernerne.

Kom 150 ml olivenolie i en kasserolle, og sæt den på blusset.

Hak brødet til brødkrummer i en foodprocessor, og kom krummerne i den varme olie.

Tag brødkrummerne op af olien, når de er gyldne, og dræn dem på et stykke køkkenrulle.

Knus hvidløget i en morter med lidt salt.

Kom mandlerne i morteren, og stød dem, til de er groftmalede.

Kom dernæst tomat og pebere i morteren, og stød, til du har en grov mos.

Tilsæt dernæst brødkrummer, de to paprikaer, sherry vineddike og 2 spsk. olivenolie.

Rør det hele godt sammen og smag til med salt og lidt ekstra vineddike, hvis det mangler.

Sæt til side. 

Grill dine røde pebere hele, på alle sider, til skindet på peberen er helt sort.

Kom dine pebere i en frysepose, og lad dem køle af.

Fjern skindet og kernerne, og riv peberen i tykke strimler.

Grill padron-peberne, til skindet blistrer.

Arranger padron-peberne og de røde grillede pebere på et serveringsfad eller på individuelle tallerkner.

Krydr med flagesalt, og server med en skefuld romesco.

Om forfatteren
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Bio
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
10 min
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier