x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Nem brownie

KATRINE LOUISE FISKER | 18. september 2018

En nem og lækker kage, der hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt kræver de store investeringer i køkkenet.

Kagen “sætter sig” og får konsistens som en brownie, og så indeholder den ingredienser, de fleste altid har på lager i skabe og skuffer. 

Server den som dessert med is eller som en kage til kaffen.


Nem brownie

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 1 kage
Forfatter: Katrine Louise Fisker

Ingredienser

  • 100 gram Smør
  • 3 deciliter Sukker
  • 2 stk. Æg
  • 1.5 deciliter Hvedemel
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 0.25 tsk. Salt fint salt
  • 4 spsk. Kakao
  • 100 gram Hasselnødder

Sådan gør du

  • Smelt smørret og lad det køle lidt af.
    Pisk æg og sukker godt med en elpisker.
    Bland hvedemel, vaniljesukker, salt og kakao sammen i en skål.
    Sigt melblandingen, og vend den i dejen sammen med smørret.
    Rør dejen sammen. Du skal ikke røre for længe eller for voldsomt, stop, når alt er blandet sammen til en jævn masse.
    Hæld dejen i en springform foret med bagepapir.
    Hak hasselnødderne og strø dem over dejen.
    Bag kagen i cirka 30 minutter ved 175 grader (almindelig ovn uden varmluft).
    Er nødderne blege, giv da kagen 5 minutter til ved 180 grader varmluft.
    Tag kagen ud af ovnen.
    Vent med at spise den, til den er helt kold, eller til dagen efter, hvor den er endnu bedre.

Noter

Du kan vende de hakkede nødder i dejen i stedet for at strø dem over kagen. 
Kagen kan serveres som dessert med f.eks. vaniljeis som tilbehør.

Om forfatteren