Moules a la provençale

Moules a la provençale

10 min
10 min
4  personer
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
Med denne ret får du en gryde, der smager af feriehygge og herligheder langs Rivieraen. Tip: Om du tager fritter eller brød til, er helt op til dig. Men som lidt ekstra nydelse skal der klart drikkes et godt glas kølig rosé. Det er smagen af Sydfrankrig, når det er bedst.
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker fransk ret med blåmuslinger og tomat.

Vi har opskriften fra bogen: "BLÅ - 40 opskrifter med blåmuslinger", hvor forfatterne Mikkel Wejdemann og Maren Moltke Lyngsgaard skriver følgende om opskriften:

"Med denne ret får du en gryde, der smager af feriehygge og herligheder langs Rivieraen. Tip: Om du tager fritter eller brød til, er helt op til dig. Men som lidt ekstra nydelse skal der klart drikkes et godt glas kølig rosé. Det er smagen af Sydfrankrig, når det er bedst."

Ingredienser
2 kg Blåmuslinger (friske)
1 Løg
2 fed Hvidløg
400 g Tomater
2 Ansjosfileter
2 spsk Olivenolie
  Oregano (10 kviste)
  Frisk timian (10 kviste)
2 dl Hvidvin
  Salt og peber
  Basilikumblade (1 lille håndfuld)
  Bredbladet persille (1 lille håndfuld)
Vejledning

Klargør dine muslinger.

Hak løg og hvidløg.

Hak tomater og ansjoser groft.

Svits først løg og hvidløg i olien i en stor gryde.

Tilsæt så de hakkede tomater, ansjoser, oregano og timian.

Når tomaterne falder let sammen, skal væden fra dem koge let ind.

Tilsæt derefter muslingerne, og lad dem dampe i 2-3 minutter under låg, inden du hælder hvidvinen i.

Ryst gryden godt rundt et par gange undervejs, mens muslingerne damper videre under låg. 

Når muslingerne er helt åbne efter yderligere 3-4 minutter, smages der til med salt og peber og drysses en gavmild omgang frisk basilikum og persille over. 

Om forfatteren
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
Bio
Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier