Morkelsauce

Morkelsauce

40 min
20 min
2  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
✅Vi har her en opskrift på en lækker morkelsauce, der passer perfekt til efterårets vildtretter. 😎😍✅Morkler er sammen med trøfler nogen af de mest dyrebare svampe der kan findes i den danske natur.
Om opskriften
Beskrivelse

Vi har her en opskrift på en lækker morkelsauce, der passer perfekt til efterårets vildtretter.

Morkler er sammen med trøfler nogen af de mest dyrebare svampe der kan findes i den danske natur.

Vi har brugt tørrede morkler til denne sauce og ved hjælp af lidt udblødning i lidt væske, bliver de lige så gode friske svampe igen.

Ingredienser
20 g Morkler (Tørrede)
5 dl Vand
1 dl Portvin
50 g Afpuds (Fra drygaged oksemørbrad)
1 Skalotteløg
15 g Smør
1 spsk Hvedemel
1 dl Mælk
1⁄2 dl Fløde
1 spsk Creme Fraiche
  Krydderier (Salt, peber, gastrik og evt. cayennepeber)
Vejledning

Jeg havde ikke noget fond i huset til denne sauce, så jeg skulle tænke lidt kreativt. Da morklerne alligevel skulle udblødes i væske, valgte at gøre følgende:

Jeg har altid afpuds (barken) fra hjemmetørmodnet/krogmodnet oksekød i min fryser. Jeg tog cirka 50 gram op direkte fra frost og satte det til at koge i en gryde sammen med 3 dl vand og et halvt skalotteløg. Herefter blev der skruet ned for blusset så fonden kunne simre stille og roligt.

I mellemtiden blev mine morkler lagt i en skål med 2 dl lunkent vand.

Morkelsauce

Efter 20 minutter blev væsken sigtet fra morklerne og gemt i en skål.

Vandet blev erstattet af portvin som morklerne fik lov til at udbløde i i 20 minutter mere.

Væsken i gryden blev sigtet over i skålen med vandet fra morkerne og afpudset og løget blev kasseret.

Den anden halvdel af skalotteløget blev finsnittet.

Herefter fandt jeg en ny gryde frem og startede en opbagt sovs.

Smørret blev smeltet og løget fik en kort tur i smørret inden melet blev hældt på under kraftig piskning.

Tilføj mælk og fond/svampevandet, stadig under kraftig piskning.

Skru ned for blusset og lad det simre mens fløden tilsættes under jævnlig omrøring.

Hæld portvinen fra morklerne og tilsæt evt. en smule af den til sovsen.

Kom creme fraiche i sovsen og smag den til med salt, peber, gastrik (kan erstattes af eddike og sukker) samt cayennepeber - hvis du er til den smag.

Lad det lige få et sidste opkog og tilsæt så dine morkler.

Morkelsauce

Saucen er klar til servering og passer fremragende til vildt retter.

Morkelsauce

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier