
Opskrift på morgenkage
Her i Danmark har vi næsten altid wienerbrød på morgenbordet. Wienerbrød er indbegrebet af morgenkage. Det er så dansk at kager lavet på wienerdej hedder DANISH på engelsk! Udover spandauer, som nok er en af de mest kendte, kan også nævnes smørstang, dagmartærte og københavnerbirkes og så selvfølgelig den franske croissant.
Der er ofte uenighed om hvorvidt det wienerbrød skal laves på smør eller margarine. Det skal jeg ikke gøre mig til herre over, men men som jeg ser det er det bedst med smør og nemmest med margarine. De fleste bagerier bruger en speciel margarine, der hedder en rullemargarine, men snup bare en almindelig bagemargarine.
Jeg anbefaler, at man bruger margarine når man skal prøve kræfter med wienerdejen første gang eller hvis man bare har lidt travl. Bruger man smør skal man sørge for at køle sine ingredienser ned. Så skal melet f. eks. en tur i fryseren og man skal have sin dej i køleskabet et par gange undervejs. Det er dog ventetiden værd.
Under alle omstændigheder skal kagerne nok blive et hit på morgenbordet eller til eftermiddagskaffen. God fornøjelse

Morgenkage
Ingredienser
Grunddej
- 2 deciliter Mælk
- 25 gram Gær
- 40 gram Sukker
- 1 stk. Æg
- 250 gram Mel
- 50 gram Smør
- 125 gram Mel
Foldning af wienerdej
- Dej ovenstående dej
- 500 gram Margarine
Kagecreme
- 50 gram Sukker
- 20 gram Vaniljesukker
- 35 gram Maizena
- 0.5 stk. Citron revet skal
- 2 stk. Æg
- 5 deciliter Sødmælk
Borgmestermasse
- 150 gram Marcipan
- 150 gram Sukker
- 150 gram Margarine
Sådan gør du
Grunddej
- Rør mælk, gær, sukker og æg grundigt sammen
- Kom melet i og ælt. Brug en elpisker med dejkroge
- Tilsæt smør – det skal være blødt, så giv det 10-20 sek. i mikrobølgeovnen
- Ælt det i 2-3 min. indtil det hænger godt sammen
- Tilsæt resten af melet og ælt 2-3 min
- Strø godt med mel på bordet
- Hæld dejen ud på bordet og form dejen til en kugle (spænd den op)
- Lad dejen hvile 30 min.
Foldning af wienerdej
- Rul dejen ud i en 30x30 firkant
- Bank margarinen til en firkant, som er lidt mindre end dejen
- Læg margarinen midt på dejen
- Bank en kant ca. 2 cm inde på margarinen i begge ender af dejen
- Fold hjørnerne af dejen ind til margarinen, som når man pakker en gave ind, og fold så hele siden ind til midten
- Gentag 4. og 5. på de sidste to sider
- Rul dejen 2 cm tyk og 1:3 rektangel– strø lidt mel på bordet, så dejen ikke klistrer
- Fold dejen 3x3 og drej den 90o
- Gentag 7. og fold dejen 3x3 og drej den 90o
- Gentag 7. og fold dejen 3x3
Lav kagerne
- Rul dejen ud, så den er ca. 40cm x 40cm
- Skær dejen ud i 16 stykker (10cm x 10cm)
- Fold hjørnerne ind til midten på hvert stykke og giv spidserne et let tryk, så de sidder fast – hvis du vil lave spandauer, er kommer du borgmestermasse i midten FØR du folder hjørnerne ind
- Lav en fordybning i midten ved at trykke ned med et par fingre
- Lad gerne kagerne hæve 30 min.
- Læg en spsk. kagecreme i midten
- Bag kagerne ved 180oC varmluft i ca. 20 min.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på bagepladen og pynt så evt. med glasur eller flormelis
Kagecreme
- Kom sukker, vaniljesukker, Maizena, citronskal og æg i en gryde, og pisk det godt sammen.
- Varm det op imens du pisker og tilsæt sødmælk lidt ad gangen
- Når cremen nærmer sig kogepunktet begynder den at tykne – det er vigtigt at du bliver ved med at røre i den, så den ikke brænder på, og det er vigtigt, at cremen kommer og at koge 1-2 min.
- Tag gryden af blusset og lad cremen køle ned. Hvis det skal gå hurtigt, så hæld cremen i en skål og sæt den i køleskabet. Læg gerne film over, men sørg for at filmen rører cremens overflade.
Borgmestermasse
- Kom sukker og marcipan i en skål og rør det sammen med en elpisker med dejkroge
- Tilsæt lidt margarine ad gangen og stop med at røre, når det hele er blandet i – det skal i røres for meget
Noter
Når jeg arbejder med wienerdej, så bruger jeg ofte disse videoer: