Morgenboller

Morgenboller

6 t, 40 min
35 min
20  stk.
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Denne opskrift er fantastisk, da dejen æltes dagen inden, så det eneste du skal gøre er at forme bollerne og pensle dem inden de ryger en tur i ovnen. 
Om opskriften
Beskrivelse

Friskbagte boller er en af de lækreste morgenmadsmåltider.

Denne opskrift er fantastisk, da dejen æltes dagen inden, så det eneste du skal gøre er at forme bollerne og pensle dem inden de ryger en tur i ovnen. 

Vi har opskriften fra bogen: "Morgenmad", der er skrevet af Marie Melchior og Betina Hastoft. De siger følgende om opskriften:

"Bollerne er gode, hvis man har gæster til morgenmad, da bollerne har forskellig topping, og det ser flot ud. Egner sig også til at fryse ned til andre morgenstunder."

Ingredienser
Boller
10 g Gær
1 spsk Havsalt
2 dl Kærnemælk
4 dl Vand (Koldt)
250 g Fuldkornshvedemel (Øland)
450 g Durum mel
Drys
  solsikkefrø
  Græskarkerner
  Birkes
  Speltflager
1 Æg (Til penslingen)
Vejledning

Smuldr gær i en stor skål.

Tilsæt salt og vand.

Rør melet i lidt efter lidt.

Ælt dejen i mindst 15 minutter.

Dejen skal være klistret.

Læg den tilbage i skålen og drys mel over.

Dæk til med film og sæt dejen på køl natten over.

Ælt dejen igennem.

Form boller og læg dem på bagepapir på en bageplade – de lægges så tæt, at de rører hinanden.

Pensl med æg og kom forskelligt drys på de enkelte boller.

Bag dem i en 200 °C varm ovn i 30-35 minutter.

Afkøles på en bagerist.

Bollerne er gode, hvis man har gæster til morgenmad, da bollerne har forskellig topping, og det ser flot ud.

Egner sig også til at fryse ned til andre morgenstunder.

Kilde

Opskriften stammer herfra.

Om forfatteren
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Bio
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier