Mørbradbøffer på grill

Mørbradbøffer på grill

15 min
30 min
4  Portioner
Profile picture for user Mona
Mona

Mørbradbøffer på grill er altid godt, og ikke kun om sommeren. ✅🥩

Selvom kalenderen siger oktober måned, skal det ikke forhindre mig i at stå ved grillen - og slet ikke nu, hvor vi har 20 grader og solskin udenfor. ✅

Så fyr op i grillen og nyd årets sidste solstråler, mens du tilbereder et par saftige, lækre mørbradbøffer.

 

Om opskriften
Beskrivelse

Mørbradbøffer på grill er altid godt, og ikke kun om sommeren.

Selvom kalenderen siger oktober måned, skal det ikke forhindre mig i at stå ved grillen - og slet ikke nu, hvor vi har 20 grader og solskin udenfor.

Så fyr op i grillen og nyd årets sidste solstråler, mens du tilbereder et par saftige, lækre mørbradbøffer.

 

Ingredienser
2 Svinemørbrad
  Olivenolie
  Krydderier (salt og peber)
1 kg Kartofler
  Olivenolie
  Krydderier (salt og peber)
500 g Gulerødder (lange og slanke, skrabede og med top og bund skåret af)
  Olivenolie
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Mørbradbøffer

Skær den lange sene af mørbraderne og afpuds dem.

Skær dem i bøffer og pensl med en blanding af olie, salt og peber.

Grill bøfferne i cirka 3 minutter på hver side ved høj varme, så de får en god stegeskorpe og forbliver let rosa indeni.

Mørbradbøffer på grill

Kartofler på grill

Skrub kartoflerne og skær dem i både.

Put dem i en pose med salt, peber og olie og ryst godt, så olie og krydderier fordeles på alle kartofler.

Tilbered kartoflerne i en støbejernspande direkte på grillen, til de er møre.

Kartofler på grill

 

Gulerødder

Kog de skrabede gulerødder i et par minutter i letsaltet vand.

Aftør dem og pensl dem let med olie.

Giv gulerødderne 2 minutter sammen med kartoflerne på grillen.

 

Servering

Server de grillede mørbradbøffer sammen med de ristede kartofler og gulerødder samt Harico verts fra frost, der er kogt i et minut. 

Om forfatteren
Profile picture for user Mona
Mona
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier