Miso suppe med svampe og sobanudler

Miso suppe med svampe og sobanudler

5 min
10 min
2  Portioner
fadlsforlag
Redaktion
Let og lynhurtig opskrift på en dejlig vegetarret: En asiatisk miso suppe, fyldt med gode smage fra bl.a. dejlige svampe og sobanudler.Vi har fået opskriften fra bogen: Plantemad
Om opskriften
Beskrivelse

Let og lynhurtig opskrift på en dejlig vegetarret: En asiatisk miso suppe, fyldt med gode smage fra bl.a. dejlige svampe og sobanudler.

Vi har fået opskriften fra bogen: "Plantemad". Den er skrevet af Mia Gardum, der siger følgende omkring opskriften:

"Denne suppe er baseret på miso, som er en japansk fermenteret sojabønnepasta. Miso er en rigtig god ingrediens at have i køkkenet, da den kan bruges til flere ting og fungerer lidt som en smagsgiver eller bouillon. Jeg bruger den selv til salatdressinger, men mest af alt til supper. Jeg bruger en økologisk misopasta, som kan købes i de fleste helsekostbutikker".

Ingredienser
200 g nudler (Sobanudler)
1 fed Hvidløg
  Frisk ingefær (2 cm)
1⁄4 Chili (Efter smag)
1 spsk Kokosolie
4 Svampe (Portobello)
2 Gulerødder
1 l Vand
1 tsk Misopasta
  Frisk spinat (2 håndfulde)
3 Forårsløg
Vejledning

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem derefter med kold vand.

Snit hvidløg, ingefær og chili fint, og svits det i en gryde med kokosolien.

Snit portobello og gulerødder i tynde skiver.

Tilsæt svampene til panden, og lad dem svitse med i 2 minutter.

Tilsæt dernæst vand, misopasta og gulerødder.

Varm langsomt suppen op – det er vigtigt, at misoen ikke koger.

Snit i mellemtiden spinat og forårsløg groft.

Når suppen er varm, tilsættes begge dele sammen med sobanudlerne, og suppen serveres straks. 

Kilde

Vi har fået opskriften fra bogen: "Plantemad"

Om forfatteren
fadlsforlag
Redaktion
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier