Mayonnaise (stavblender)

Mayonnaise (stavblender)
Sidst ændret:
Fredag den 9. april, 2021 - 09:53
Beskrivelse

Hjemmelavet mayonnaise på under 2 minutter fra du åbner køleskabet til at man er færdig. Så kan det ikke blive lettere.

Det er så hurtigt og nemt og den virker hver gang - jeg tror efterhånden jeg har lavet den her opskrift minimum 50 gange. Da jeg først lærte dette stavblendertrick, så har jeg ikke set mig tilbage siden.

Når jeg laver en "normal" mayo, så har jeg altid sørget for at have ingredienserne taget ud af køleskabet i god tid, så de har haft ens temperatur. Det er komplet ligegyldigt her, hvor alt bare skal ud, direkte ned i glasset og blendes.

Opskriften kræver en stavblender - hvis du ikke har en og du vil røre den almindeligt, så anbefaler jeg at gøre det uden æggehviderne - se f.eks. denne opskrift på hjemmerørt mayonnaise.

Mayonnaise (stavblender)

Se hvor nemt det er at lave i videoen herunder:

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
1 minut
Tilberedelsestid
1 minut
Tid i alt
2 minutter
Ingredienser
1 Æg
1 tsk Salt
1 tsk Sennep (gerne dijon)
  Citron (lidt citronsaft eller skal)
2 dl Olie (neutral)
Vejledning

Slå ægget ud i stavblenderglasset.

Kom salt, sennep, hvidvinseddike og citronsaft i.

Til sidst hælder du olien i og nogen siger at man skal passe med at ramme blommen, så den kan i stykker. Jeg har dog aldrig oplevet det som et problem.

Kom stavblenderen ned i glasset og det er vigtigt at den er helt nede før den tændes.

Når den er tændt, køres den langsomt opad indtil du har fået emulgeret det hele og har en lækker mayo.

Smag til med salt, peber og citronsaft/skal.

Mayonnaise (stavblender)

Noter

Jeg har lavet mayonnaisen i mange forskellige udgaver. F.eks. disse: aiolimayo med cayennepeber & bearnaise mayo.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Tags

Sociale medier