Luftig chokolademousse

Luftig chokolademousse

0 min
30 min
6  personer
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør

Her får du opskriften på en lækker og lettilgængelig chokolademousse🍫 som du nemt kan forberede, til når du får gæster.✅ 

Om opskriften
Beskrivelse

Her får du opskriften på en lækker og lettilgængelig chokolademousse, som du nemt kan forberede, til når du får gæster. 

Chokolademoussen her laves med masser af mørk chokolade, hvilket gør den yderst smagsfuld, samtidig med at den er rørt luftig med stive æggehvider og flødeskum.

Opskriften, du får herunder, er overskuelig og nem at handle ind til, da man ofte har mange af ingredienserne i forvejen. Har du tid og overskud, kan du endda forberede desserten dagen i forvejen, da den sagtens kan opbevares i køleskab natten over. 

Pynt til sidst desserten af med friske bær, ristede nødder, krokant eller server den med en god vaniljeis

Luftig chokolademousse

Ingredienser
180 g Mørk chokolade
4 Æggeblomme
3 æggehvider
45 g Sukker
3 dl Piskefløde
Vejledning

Der skal bruges en del skåle, piskeris og dejskrabere til denne opskrift:-)

Kom chokoladen i en skål og smelt det over et vandbad (en gryde med varmt vand). Det er vigtigt at der ikke kan komme fugt fra gryden ned i skålen, da det ødelægger chokoladen.

Kom sukker og æggeblommer i en skål og pisk det luftigt til en æggesnaps.

Kom æggehviderne i en anden skål og pisk dem stive. Det tager et par minutter.

Kom fløden i tredje skål og pisk det let, så den tykner en smule (bliver til en let flødeskum).

Tag det smeltede chokolade af vandbadet og kom det sammen med æggesnapsen. Rør det forsigtigt sammen med en dejskraber.

Kom herefter de stive æggehvider i chokolade/æggeblandingen - igen rør forsigtigt med en dejskraber. Du ønsker ikke at få alt den dejlige luft fra æggehviderne ud af blandingen, da det er med til at gøre dem luftige.

Til sidst skal den letpiskede flødeskum vendes sammen med blandingen og her skal du igen være forsigtig.

Kom din nu færdige mousse i enten små serveringsskåle/glas eller en stor skål.

Moussen skal sætte sig i køleskabet, det tager gerne et par timer.

Server chokolademoussen med friske bær, nødder/mandler, en god vaniljeis eller som den er. 

Luftig chokolademousse

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
2 t
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier