Lemon curd uden sukker

Lemon curd uden sukker

10 min
20 min
1  Portion
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør

Den lækre, klassiske citroncreme lemoncurd, her i en udgave uden sukker. ✅

Ønsker du af forskellige årsager at begrænse eller undgå sukker i din kost, ved du sikkert også, at det i det søde køkken tit kan være svært at finde på lækre alternativer, der rent faktisk smager godt. ✅

Denne lemoncurd kommer i både smag og konsistens meget tæt på den originale, sukkerholdige opskrift. 

Spis den på scones, friskbagte boller eller som fyld i pandekager.

Om opskriften
Beskrivelse

Den lækre, klassiske citroncreme lemoncurd, her i en udgave uden sukker.

Ønsker du af forskellige årsager at begrænse eller undgå sukker i din kost, ved du sikkert også, at det i det søde køkken tit kan være svært at finde på lækre alternativer, der rent faktisk smager godt.

Denne lemoncurd kommer i både smag og konsistens meget tæt på den originale, sukkerholdige opskrift. 

Spis den på scones, friskbagte boller eller som fyld i pandekager.

Ingredienser
100 g Smør (usaltet)
25 g Perfect sød (sødemiddel (nedsæt mængden til 20 gram, hvis du vil have en knap så sød curd).)
3 Æg
1 Æggeblomme
4 Citroner
Vejledning

Pres saften fra citronerne.

Kom saften fra citronenerne, Perfect Sød og smør skåret i terninger i en skål, der tåler varme (f.eks. af glas eller metal).

Tag en gryde i passende størrelse, som skålen med ingredienserne passer ned i. 

Kom vand i gryden og bring det i kog. Vandet skal blot simre, ikke bulderkoge.

Sæt skålen over gryden - som et vandbad. 

Lad smørret smelte, rør i det en gang imellem.

Pisk æg og æggeblommen let sammen i en skål.

Hæld æggene i smørmassen.

Pisk med et piskeris, indtil det hele er blandet godt sammen.

Lad curden simre i cirka 10 minutter, rør af og til i den.

Tag skålen af gryden og sluk for varmen.

Hæld curden i en skål gennem en sigte. Pres massen igennem sigten med en stor træske.

Når curden er afkølet, hældes den i et rent glas skyllet i atamon.

Luk glasset til og sæt det på køl, indtil det skal bruges. Det kan holde sig 2-3 uger i køleskabet.

Lemon curd

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier