Opskrift på langtidsstegt lammekølle
Mit bud på en dejlig langtidsstegt lammekølle, så den holder på alt saft og kraft.
Min lammekølle var dansk og generelt mener jeg ikke at dansk lam er så uldent i smagen som f.eks. newzealandsk. Derfor bruger jeg ikke så mange krydderier som jeg ville gøre med udenlandsk lammekød. Der vil jeg bruge en del mere hvidløg, timian og rosmarin.
Når man stiller sig selv spørgsmålet: “Hvilken sovs passer til lammekølle?”, så er der i min verden kun et svar:
En opbagt sovs lavet af lammeskyen. Her giver jeg dig mit trick til hvordan du kan få maksimal af den gode lammesmag ind i din sovs.
Langtidsstegt lammekølle
Grej
- Bradepande
- Gasbrænder Valgfrit
Ingredienser
- 1 stk. Lammekølle
Ovnstegt lammekølle
Sovs til lammekølle
- 2 spsk. Lammefedt kan erstattes af smør/olie
- 2 spsk. Hvedemel
- 1 deciliter Mælk
- 2 deciliter Lammesky kan erstattes af fond/bouillon
- 1 deciliter Fløde
- Sovsekulør
- Salt og Peber
- Eddike jeg brugte æbleeddike
- Sukker
- Citronsaft
Sådan gør du
Ovnstegt lammekølle
- Tænd ovnen på 140 grader almindelig ovn. Find en stor bradepande frem. Skær det værste fedt af køllen og placer det i bradepanden. Pil dine hvidløg og skær dem i tynde skiver. Skær dine limes i tynde skiver. Rids i overfladen af køllen og placer en skive hvidløg henover ridserne. Krydr med salt og peber. Kom den friske timian henover og dæk køllen med lime på toppen. Skræl/pil løg, gulerødder og porre og skær det i mindre stykker. Kom køllen på bradepanden og tilsæt alle grøntsagerne og vin/vand. Sæt det i ovnen med et stegetermometer i. Termometeret skal være helt inde ved benet og vi jagter en sluttemperatur på 63 grader celsius. Giv lammekøllen 2,5 timer ved 140 grader og tag den ud af ovnen. Skru ovnen ned til 110 grader. Fjern stegeskyen og hæld den i en kande/høj skål. Sæt skålen på køl og når ovnen er 110 grader, sætter du lammet tilbage i ovnen. Når kødet rammer de 63 grader, så skal det ud. Det tog cirka 1 time for mig. Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i 15 minutter. Hvis du har adgang til en gasbrænder, så kan du med fordel lige give den en tur på toppen inden du skærer kødet. Den er tilberedt ved en lav temperatur, så det kan lige give den lidt stegeskorpe. Skær kødet i tynde skiver og server med flagsalt.
Sovs til lammekølle
- Her er sovsen lavet af skyen fra tilberedningen af lammekøllen. Grunden til at jeg lader den køle lidt af først, er at så lægger fedtet sig på toppen af skyen og det er nemt at tage fra. Her gik jeg all in på lammesmag og bruge fedtet i stedet for smør til min opbagte sovs. Du kan selvfølgelig "bare" bruge smør eller olie. Smelt fedtet ved middelhøj varme i en kasserolle/lille gryde. Jeg brugte 9 ud af 14 på mit komfur. Når det er smeltet, tilsæt melet og pisk det hårdt igennem, så du får fordelt det godt. Lad det bage 2-3 minutter, så du får melsmagen ud af sovsen. Tilsæt først mælk under kraftig piskning, så du undgår klumper. Herefter stegeskyen (brug fond/bouillon hvis du ikke har) og lad det stå og simre et par minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt nu fløden og kulør. Lad det simre et par minutter mere og smag nu sovsen til: Start med salt og peber, en smule sødt (sukker/ribsgelé), lidt eddike og citronsaft. Brug mere af de ingredienser, hvis du føler at der mangler noget. Lad den simre et par minutter mere og sovsen er klar. Velbekomme.