Langtidsstegt kalveculotte

Langtidsstegt kalveculotte
Sidst ændret:
Torsdag den 11. marts, 2021 - 10:21
Beskrivelse

Jeg har simpelthen spist for meget kedeligt kød. Tørt, gråt og trist Kender I det?

Jeg er vild med kød - lækkert mørt kød og kød der smager af noget.

Og når man endelig går “all in” på en god steg eller lækre bøffer, så skal der altså leveres fra kokkens side.

Her er mine bedste tips til jer.

Langtidsstegt kalveculotte

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
3 timer, 30 minutter
Hviletid
35 minutter
Tid i alt
4 timer, 35 minutter
Ingredienser
1800 g Kalveculotte
  Smør (til stegningen)
  Timian
  Salt og peber (fra kværn)
Vejledning

I går fik vi Langtidsstegt kalveculotte med hvidløg & timian. Et særdeles mørt stykke kød - Med masser af dejlig smag. Denne steg på 1,8 kg - har i alt fået 3,5 timer på 75 grader og har trukket 35 minutter inden servering.

Det er vigtigt at din steg eller dit kød, ikke kommer direkte fra køleskabet og er for koldt, inden det skal i ovn eller på panden. Sørg for at få taget kødet ud og få pudset det af, et stykke tid inden, du skal i gang med tilberedningen. Når stegen kommes i ovnen, vil kødet være tempereret og stegetiden vil passe, da kødet ikke først skal af med kulden.

Puds din steg af og fjern eventuelle sener.

Krydr stegen med salt og peber på alle sider.

Rids stegen og brun stegen af. Inden den skal i ovnen, skal den gerne brunes af på alle sider på en pande med smør og godt med timian og hvidløg til at give ekstra smag. Slut af med lidt ekstra smør som bruses op.

Forvarm din ovn 30 minutter inden stegen skal ind.
Jeg vil anbefale, at du anvender et stegetermometer, og tager kalveculotten ud, når den har en kernetemperatur på 56 grader. Sørg for stegetermometeret sidder i midten af stegen i den ene ende fra starten.

Med en kernetemperatur på 56 grader er stegen rosa - uden hverken at være rød eller for gennemstegt.

Og så til hviletiden. Det er så vigtigt at dit kød får hviletid. Du må endelig ikke pakke det ind, da det så steger videre. Og nej, dit kød bliver bestemt ikke koldt.

Dit kød har brug for hvile og jeg lover dig for du kan smage og se forskel. Når stegen får lov til at hvile, trækker saften fra stegens kerne ud i kødet, så det er saftigt og lækkert.

Denne steg fik lov at hvile 35 min. inden servering.

Så er I klar - næste gang I skal lave steg eller kød.

Langtidsstegt kalveculotte

Kilde

Følg min Instagram profil her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier