Lammeskank

Lammeskank

15 min
1 t, 15 min
4  Portioner
fadlsforlag
Redaktion

✅Dejlig langtidstilberedt lammeskank, serveret med majroer og polenta. 

✅Vi har fået opskriften fra bogen: "Øl og mad", hvor forfatterne siger følgende omkring opskriften:

"LAMMESKANK ER PERFEKT til simremad og passer rigtigt godt til weekenden, hvor man har lidt mere tid til at stå i køkkenet og kokkerere."

Om opskriften
Beskrivelse

Dejlig langtidstilberedt lammeskank, serveret med majroer og polenta. 

Vi har fået opskriften fra bogen: "Øl og mad", hvor forfatterne siger følgende omkring opskriften:

"LAMMESKANK ER PERFEKT til simremad og passer rigtigt godt til weekenden, hvor man har lidt mere tid til at stå i køkkenet og kokkerere."

Ingredienser
LAMMESKANK
4 Lammeskanke (Ferske)
2 spsk Olivenolie
8 fed Hvidløg (Skåret i kvarte)
2 Løg (Skåret i halve)
2 Øl ( F.eks. Påskebryg)
  Estragon (10 stilke)
1⁄2 spsk Peberkorn (Sorte og hele)
1⁄2 spsk Fennikelfrø (Hele)
  Flagesalt
1 l Vand
TILBEHØR
8 Rødløg (Små)
2 spsk Olivenolie
50 g Smør
  Vand (0,5-1 dl)
1⁄2 dl Balsamico (Hvid. Kan erstattes af vineddike)
8 Majroer (Små)
4 Skorzonerrødder
  Estragon (10 stilke. Frisk og hakket)
100 g Polenta (Gryn)
5 dl Øl (Pilsner)
2 1⁄2 dl Mælk
50 g Parmesan (Revet)
100 g Creme Fraiche (18 %)
  Olivenolie (2-3 spsk.)
  Salt
  Peber (Fra kværn)
1 bdt Kørvel (Hakket)
Vejledning

Lammeskank

Brun lammeskanke på alle sider i olie i en stegegryde.

Tag skankene op af gryden.

Put hvidløg og løg i gryden, og lad det brune af i samme fedtstof.

Tilsæt øl, lad det koge op.

Tilsæt de resterende ingredienser, kom skankene tilbage i gryden.

Lad det hele simre under låg i 1 time ved svag varme.

Skankene er færdige, når kødet næsten falder af benene af sig selv.

Tag skankene op af lagen, sigt den, og kog lagen ind i nogle minutter.

Den kan evt. jævnes til en sauce med majsstivelse eller hvedemel.

 

Mens skankene simrer, laves majroer og polenta:

 

Tilbehør

Put skrællede, men hele rødløg sammen med olivenolie, smør, vand og vineddike i en lille gryde, lad det simre under låg i 5 minutter.

Skær majroer i både, og skræl skorzonerrødder, og skær dem i mindre stykker.

Tilsæt majroer og rødderne i gryden, og lad det dampe sammen med løgene i yderligere 5-8 minutter.

Tjek med spidsen af en kniv, om roerne er færdige, der må gerne være lidt bid i dem.

Lige før servering vendes hakket estragon rundt i gryden.

 

Polenta

Til polentaen koges øl og mælk op med salt og peber.

Under konstant piskning hældes polenta i den kogende væske.

Skru ned, og lad det simre i 30 minutter.

Det er vigtigt, der røres i polentaen næsten hele tiden, da den let sætter sig i gryden.

Når den er kogt cremet, røres parmesan, creme fraiche og olivenolie i.

Smag til med salt og peber.

Lige inden servering røres kørvel i.

Server polenta med grøntsager og lammeskank med sauce til.

Noter


Kilde

Vi har fået opskriften fra bogen: "Øl og mad"

Om forfatteren
fadlsforlag
Redaktion
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier