Lammegryderet med kartofler & rosmarin (bålmad)

Lammegryderet med kartofler & rosmarin (bålmad)

5 min
35 min
4  personer
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
Lækker one-pot ret over bål. Bålmad og simremad passer godt sammen. Her får lammekødet en tur i gryden sammen med rodfrugter og mørk øl.
Om opskriften
Beskrivelse

Bålmad og simremad passer godt sammen. Her får lammekødet en tur i gryden sammen med rodfrugter og mørk øl. Lækker one-pot ret over bål.

Vi har opskriften fra bogen: "Brændende kærlighed - Lette og lækre bålretter", hvor forfatteren Jakob Nusbaum skriver følgende om opskriften:

"Simremad over bålet er nemt og lækkert. Når man først har snittet grønsagerne og kommet det hele i gryden, kan man slappe af ved bålet og nyde et glas mørkt øl, eller hvad man nu føler for. Jeg kan godt lide at komme kartoflerne direkte i retten, så de får smagen af de andre ingredienser. Og så behøver du kun at bruge én gryde. Win-win."

Ingredienser
Lammegryderet med kartofler & rosmarin
600 g Lammekød i tern (skåret af lammebov eller kølle)
3 Løg (i kvarte)
5 fed Hvidløg (hakkede)
4 Pastinak (i skiver)
4 Gulerødder (i skiver)
1⁄2 Knoldselleri (i tern)
500 g Kartofler (små, vaskede, halverede og med skræl)
1⁄4 tsk Spidskommen (stødt)
1 1⁄2 tsk Røget paprika
1 l fond (lamme- eller oksefond)
330 ml Øl (mørk)
4 Rosmarinkviste
1 1⁄2 dl Piskefløde
  Olivenolie (til stegning)
  Salt og peber
Vejledning

Svits lammekødet i en gryde med olivenolie, og tag det op. Svits løg og hvidløg i et par minutter, og kom så resten af grønsagerne, de hele kartofler samt krydderierne i, og svits i 3-4 minutter. Tilsæt lammekød, fond, øl og rosmarin, og lad retten simre i minimum 30 minutter. Hæld fløden i, kog op, og smag til med salt og peber. Når kartoflerne er møre, og retten har den rette smag, kan den serveres.

Noter

Tip: Hvis saucen ønskes tykkere, kan du lave en melblanding af 2 spsk. hvedemel og 1 dl vand. Kom lidt af melblandingen i retten, og bring den til kogepunktet. Tilføj mere, hvis den ikke er tyk nok.

Om forfatteren
Profile picture for user Forlaget Turbine
Forlaget Turbine
Bio
Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier