Khichri med brune ris

Khichri med brune ris
Sidst ændret:
Mandag den 4. januar, 2021 - 13:44
Beskrivelse

Simpel og lækker indisk vegetarret bestående af ris og linser.

Vi har opskriften fra bogen: "Meget mere grønt fra River Cottage", hvor forfatteren Hugh Fearnley-Whittingstall siger følgende om opskriften: 

"Den enkle indiske ret bestående af ris og linser findes i utallige udgaver – nogle er neutrale, andre stærkt krydrede som den her. Sædvanligvis bruges hvide ris, men her har jeg valgt brune. Du kan spise retten, som den er, eller servere den med grøntsager – jeg kan godt lide et enkelt tilbehør af bladgrønt. Den smager også rigtig godt til karrykrydrede kartoffelrøsti eller min dhal." 

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
150 g Ris (Brune basmatiris)
2 spsk Rapsolie
6 Kardemommekapsel (Grønne og knuste)
1 Kardemommekapsel (Sort og knust (valgfrit))
1 Chili (Tørret chili, fx habanero (stærk) eller guajillo (mellemstærk) eller 1 nip tørrede chiliflager)
1 tsk Sennepsfrø (Sorte)
1 Løg (Stort og hakket)
2 fed Hvidløg (Hakkede)
150 g Linser (Røde)
1 tsk Gurkemeje
  Chili (1 mellemstærk til stærk rød eller grøn chili, uden frø og ribber, skåret i skriver (valgfrit))
  Forårsløg (Skiveskårne eller finthakkede rødløg (valgfrit))
Vejledning

Kom risen i en skål, hæld kogende vand ved, så det dækker, og lad det trække i 15-20 minutter. 

Varm imens olien i en stor gryde eller en lille suppegryde ved middel varme.

Når olien er varm, tilsættes laurbærblade, kardemommekapsler (inklusive den sorte, hvis du bruger den), chili, spidskommenfrø og sennepsfrø.

Steg cirka 1 minut, til laurbærbladene har taget en smule farve, og sennepsfrøene begynder at poppe.

Tilsæt løg og hvidløg, skru lidt ned for varmen og steg yderligere 7 minutter, til løget er blødt.

Hæld vandet fra risen og kom den i gryden med linser, gurkemeje og 1 tsk. salt.

Tilsæt 9 dl koldt vand og rør rundt.

Bring det til simrepunktet, læg låg på og skru ned for varmen.

Lad det simre i 25-30 minutter - de første 20 minutter må du ikke røre i det, men derefter skal du røre rundt et par gange, så det ikke brænder på. 

Når khichrien er færdig, skal den have konsistens som risotto, risen skal være lige netop mør, og linserne bløde og udkogte.

Hvis risen stadig ikke er helt mør efter 30 minutter, tilsætter du lidt kogende vand og lader den simre lidt længere. 

Tag gryden af varmen og lad retten hvile under låg i 10 minutter.

Tag låget af, rør rundt og server.

Jeg kan godt lide at drysse med lidt frisk chili og rå løg.

Du kan også servere syltede grøntsager eller en chutney til. 

Kilde

Vi har opskriften fra forlaget Strandberg Publishing.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier