Jomfruhummerfond

Jomfruhummerfond

10 min
1 t
  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
✅En lækker og simpel opskrift på en fond lavet af skallerne fra jomfruhummere.

✅En af nøglerne til at få en masse god smag ud af dem er at flambere dem i starten og så koge smagen ind i vandet bagefter.

Om opskriften
Beskrivelse

En lækker og simpel opskrift på en fond lavet af skallerne fra jomfruhummere.

En af nøglerne til at få en masse god smag ud af dem er at flambere dem i starten og så koge smagen ind i vandet bagefter.

Jomfruhummerskallerne kan sagtens erstattes af andet skaldyrsskaller, f.eks. rejer, hummer, krebs, krabber osv.

Ingredienser
9 Jomfruhummer
2 Løg
1 spsk Cognac (Kan sagtens være whisky/rom/sherry)
1 l Vand
Vejledning

Start med at pille halerne af jomfruhummerne og læg dem til side til selvstændig tilberedning.

Jomfruhummer

Snit løget i 4 stykker og steg dem i lidt smagsneutral olie ved middelhøj varme i kort tid i en tykbundet gryde. 

Tag alt der er tilbage fra jomfruhummerne (skaller, hovedet, rogn osv.) og læg det op i gryden. Tag en grydeske og sørg for at knuse hovederne og skallerne i små stykker, så du får al smagen med. Hæld alkoholen på og sæt ild til det og lad det flambere i 30-40 sekunder. Flamberingen hjælper med at få sødmen ud af skallerne og ind i fonden.

Hæld vandet på og lad det simre med låg på gryden.

Efter en lille halv time sigtes fonden og skallerne mm. kasseres. Lad fonden koge ind til til det halve uden låg på.

Herefter er jomfruhummerfonden klar.

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier