Islandsk lagkage

Islandsk lagkage

5 min
10 min
5  personer
Profile picture for user Henriette Kristiansen
Henriette Kristiansen
Om opskriften
Beskrivelse

En særdeles skøn-herlig islandsk lagkage med sprød og sød kiksebund, let syrlig marmelade, let og cremet skyrfløde og friske blåbær på toppen,

Komponenterne i den her kage spiller umådeligt godt sammen i et perfekt mix af sprødt, blødt, sødt og friskt.

'Kagen er helt simpel, kræver ingen bagning og er lavet på bare 15 minutter.

Lagkagen er til 4-6 personer, afhængig af hvor kagesulten man er.

Islandsk lagkage

Ingredienser
100 g Kiks (Bastogne)
125 g Digestive kiks
50 g Smeltet smør
1 dl marmelade (solbær eller blåbær)
2 1⁄2 dl Fløde
2 dl Skyr (eller græsk yoghurt)
1 spsk Flormelis
1 tsk Vaniljesukker
100 g Blåbær (friske)
Vejledning

Blend bastogne og digestive kiksene til krummer og rør dem sammen med smeltet smør.

Fordel massen i bunden af en springform (18-20 cm) eller et lille fad og pres det godt ned i bunden, så du får en fast kiksebund.

Smør 2/3 del af marmeladen ud på bunden.

Pisk fløde til flødeskum og vend det sammen med skyr, flormelis og vaniljesukker.

Fordel skyrfløden jævnt i formen.

Smør det sidste af marmeladen ud ovenpå og top med blåbær og lidt knust bastogne.

Sæt på køl et kvarters tid og servér.

Kagen kan fint laves et par timer i forvejen og stå på køl indtil den skal spises.

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Om forfatteren
Profile picture for user Henriette Kristiansen
Henriette Kristiansen
Bio
Instragram madblogger (henriette_ak)
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
15 min
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier