Hjemmelavet kinderæg (chokoladeæg)

Hjemmelavet kinderæg (chokoladeæg)

8  stk.
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
✅Hjemmelavet🍫chokoladeæg.✅Så bliver det da ikke mere hyggeligt.  ✅Det kræver faktisk kun 2 ingredienser og det smager så godt. Min datter Karen elsker Kinderæg og det ypperste når man skal have fredagsslik. 
Om opskriften
Beskrivelse

Hjemmelavet chokoladeæg. Så bliver det da ikke mere hyggeligt. 

Det kræver faktisk kun 2 ingredienser og det smager så godt.

Min datter Karen elsker Kinderæg og det ypperste når man skal have fredagsslik. 

Jeg synes det er hyggeligt at have hende med i køkkenet og lave kager, så selvfølgelig skulle hun da være med til selv at prøve at lave hendes egne chokoladeæg.

Vi fik dog ikke puttet legetøj ind i dem, men det skal vi helt sikkert prøve næste gang.

Jeg fik 4 store chokoladeæg og 4 små (Kinderæg størrelse) ud af opskriften.

Jeg brugte bageforme fra Bagetid, som jeg var ret begejstret for, så dem vælger jeg at reklame for her:

  • Lille form (Kinderæg størrelse. Kan købes her.
  • Stor form (nok lidt mere pĂĄskeæg-agtig). Kan købes her.

Jeg havde en del chokolade til overs, men det har jeg som regel nĂĄr jeg tempererer, da jeg hellere vil bruge for meget end for lidt. Chokoladen kan jo sagtens genbruges en anden gang.

Hjemmelavet kinderæg

Ingredienser
350 g Mælkechokolade (lys chokolade)
350 g Hvid chokolade
Vejledning

Jeg har en anden opskrift hvor jeg forklarer godt hvordan man tempererer chokolade, både lys, mølke- og hvid chokolade. Der er både en vejledning til hvordan man bruger "snydemetoden" i mikrobølgeovnen og hvordan det gøres over et vandbad. Opskriften på det hele kan du læse her.

 

Mælkechokoladeskallen

Start med at temperere dit mælkechokolade. 

Placer et stykke bagepapir på køkkenbordet.

Hæld chokoladen i din æggeskalleforme og kør det godt rundt, så det hele bliver dækket til. Bank den ned i bordet et par gange. Det fjerner evt. luftbobler.

Vend den om slå på bagsiden med noget hårdt (f.eks. en grydeske), så chokoladen drypper af og ned på bagepapiret. 

Brug herefter en paletkniv (gerne tynd) til at skrabe alt chokoladen af kanterne og ned på bagepapiret. 

Lad nu chokoladen, både på bagepapiret og i skallerne størkne. Husk det på bagepapiret sagtens kan genbruges til en anden gang. Det fejler ikke noget.

 

Hvid chokoladelaget

Tempererer den hvide chokolade. Hvid chokolade er en del sværere at arbejde med, især fordi at arbejdstemperaturen på chokoladen kun er 29 grader. Det gør det lidt mere stift og sværere at smøre på. Når man har en utålmodig 4 årig til at hjælpe sig, så gør det også lidt ved ens finish. Men skidt med det, hun hyggede og resultatet blev super godt, selvom de selvfølgelig kunne have stået lidt mere skarpt. 

Hæld den hvide chokolade i formene med mælkechokoladen og kør den godt rundt. Det kan godt være lidt svært, så brug evt. en pensel til at få det godt fordelt hele vejen rundt.

Lad det størkne.

 

Når skallerne er størknet, så skal du forsigtigt banke skallerne ud af formene. Hvis chokoladen er tempereret forkert eller du har lidt chokolade op ad kanten, så vil du ikke kunne få dem ud.

 

Samling af kinderæg

Varm en pande op pĂĄ middel varme eller brug en lun bradepande fra ovnen af til at smelte den ene inderside med.

Nu kan du let sætte den ovenpå en anden skal og brug evt. fingrene til at få det til at se pænt ud.

Husk du sagtens vil kunne lægge et stykke legetøj ind i inden du samler dem.

Hjemmelavet kinderæg


Hjemmelavet kinderæg

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.


Sociale medier