Hjemmelavet friskost

Hjemmelavet friskost

5 min
4  personer
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
✅Opskrift på en dejlig hjemmelavet friskost. ✅Opskriften kan varieres i et utal af muligheder.✅Friskosten kan laves af alt ligefra græsk yoghurt, skyr eller tykmælk.
Om opskriften
Beskrivelse

Opskrift på en dejlig hjemmelavet friskost.

Opskriften kan varieres i et utal af muligheder. Friskosten kan laves af alt ligefra græsk yoghurt, skyr eller tykmælk.

Derudover er der 4 forskellige smagsvarianter du kan lave, bl.a. lime, ramsløg, tang/sesamfrø og pistacienødder/salvie.

Vi har opskriften fra bogen: "GRØNT MED UMAMI OG VELSMAG", skrevet af Klavs Styrbæk & Ole G. Mouritsen. De skriver følgende om opskriften:

"Friskost har kun lidt smag og bidrager mest med en cremet mundfølelse. De små ostekugler her er med inspiration fra de arabiske lande, hvor de kaldes labneh. Ostene er nemme at lave, man kan tilføre sin egen, personlige smag, de kan stå klar længe og vente på en anledning til at blive brugt, og de passer til mange grøntsagsretter.
Smagssammensætningen afgør, hvilken ret man lader friskosten indgå i."

Opskriften kræver et osteklæde og et glas med patentlåg.

Ingredienser
Friskost
500 g Græsk Yoghurt (eller skyr eller tykmælk 0,5–10 %)
7 g Havsalt (knust)
  Olivenolie (lidt)
Lime
3 g Chili (friskhakket)
8 g Lime (cirka 1/2 lime)
3 Limeblade (op til 4 stk.)
10 g citrongræs (knust - cirka 1/3 stængel)
2 1⁄2 dl Jordnøddeolie
Ramsløg
  Ramsløg (2-3 blade)
10 g Peberkorn (knuste)
2 1⁄2 dl Olie (neutral)
Tang og sesamfrø
3 g Tang (f.eks. nori eller søl)
1 dl Sesamfrø (ristet)
  Chili (tørret - lidt)
2 1⁄2 dl Jordnøddeolie
Pistacienødder og salvie
8 g Citronskal
15 g Pistacienødder
3 Salvieblade (op til 4 stk.)
2 1⁄2 dl Olivenolie (eller pistacieolie)
Vejledning

Friskost med smag

1. Sterilisér osteklædet og patentglasset med kogende vand.

2. Sæt surmælksproduktet til afdrypning i osteklædet i 1–2 døgn et køligt sted eller i køleskab; jo længere afdrypning, jo fastere bliver ostene.

3. Smag massen til med salt, dup lidt olivenolie på hænderne, og form små ostekugler a ca. 20 g af den faste masse.

4. Lav herfra ostekuglerne som beskrevet under de forskellige forslag til smagssammensætninger.

 

Smag: lime

1. Hak chili, skær den halve lime i skiver, og knus citrongræs med siden af en kniv.

2. Læg limeblade, limeskiver, citrongræs og chili i et glas med ostekugler og jordnøddeolie.

 

Smag: ramsløg

1. Skyl ramsløgsblade, skær dem i grove stykker, og knus peberkornene.

2. Læg ramsløgsblade og peberkorn i et glas med ostekugler og neutral olie.

 

Smag: tang og sesamfrø

1. Rist tangen let på en tør pande, og dernæst sesamfrøene, til de bliver lysebrune.

2. Knus tangen, og bland den med sesamfrø og chili.

3. Rul ostekuglerne i blandingen af tang, sesamfrø og chili, læg kuglerne i et glas, og dæk dem med jordnøddeolie.

 

Smag: pistacienødder og salvie

1. Vask citron og salvieblade. Skær skallen af citronen, og læg den sammen med salviebladene i et glas.

2. Rist pistacienødderne på en tør pande, til de bliver lysebrune, og knus dem.

3. Rul ostekuglerne i blandingen af de knuste pistacienødder, læg kuglerne i et glas, og dæk dem med pistacie- eller olivenolie.

Kilde

Foto: Jonas Drotner Mouritsen


Grønt med umami

Bogen kan købes her.

Om forfatteren
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Bio
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
36 t
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Tags

Sociale medier