Hjemmelavet forårsruller

Hjemmelavet forårsruller

30 min
5 min
2  Portioner
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør

Dejlige og lækre forårsruller er oftest noget man får på en asiatisk restaurant og et alternativ er dem fra fryseren i supermarkedet. 😋 Det er faktisk ikke så svært at lave dem selv. Vi er ikke verdensmestre hjemme hos os til at tænke i det asiastiske køkken, men det er fantastisk til at bruge rester til. F.eks. så er julens rester (f.eks. andesteg eller flæskesteg) perfekt til at krydre med asiatiske saucer. ✅

Vi laver typisk også en stor portion af andeconfit i sous vide, som vi fryser ned. Den her opskrift er med 2 konfiterede andelår fra denne confit de canard opskrift. De er ret salte, så vi anbefaler at du bruger minimum x2 (eller x3) på soyamængden her i opskriften hvis du bruger andet kød til retten.

Om opskriften
Beskrivelse

Dejlige og lækre forårsruller er oftest noget man får på en asiatisk restaurant og et alternativ er dem fra fryseren i supermarkedet. Det er faktisk ikke så svært at lave dem selv. Vi er ikke verdensmestre hjemme hos os til at tænke i det asiastiske køkken, men det er fantastisk til at bruge rester til. F.eks. så er julens rester (f.eks. andesteg eller flæskesteg) perfekt til at krydre med asiatiske saucer.

Vi laver typisk også en stor portion af andeconfit i sous vide, som vi fryser ned. Den her opskrift er med 2 konfiterede andelår fra denne confit de canard opskrift. De er ret salte, så vi anbefaler at du bruger minimum x2 (eller x3) på soyamængden her i opskriften hvis du bruger andet kød til retten.

Ingredienser
2 Confiteret andelår (Cirka 250-300 gram. Erstat det evt, af rester fra stege/større udskæringer fra gris, and eller lam)
2 spsk Hoisinsauce
1 tsk Soya
1 tsk Østers sauce
1 spsk Sesamfrø
2 spsk Sød chilisauce
1 tsk Sesamolie
1⁄2 Limesaft (Saften fra 1/2 lime)
3 Gulerødder
100 g Rødkål
1⁄2 Forårsløg
50 g Glasnudler
  Forårsrulledej (Spring Roll paste. Købt på frost i en lokal asiatisk supermarked)
1 Æg (Pisket sammen. Bruges til at "lime" forårsrullen med)
Vejledning

Kød

Da kødet var tilberedt, blev det bare trevlet og lagt i en skål.

Herefter blev halvdelen af limesaften (1/4 lime), soya, hoisinsauce, østersauce, sesamolie, sesamfrø og sød chilisauce tilsat. Smag til, jeg brugte noget mere sød chilisauce og hoisinsauce end jeg havde regnet med. 

Hjemmelavet forårsruller

 

Glasnudler

Kog dem efter pakkens anvisninger. Vores skulle koge i 2 minutter.

Skyl dem i kold vand bagefter, så de ikke klistrer sammen.

 

Grønsager

Det er lidt en smagssag, hvor meget sprødhed og hvor tynde/små stykker man ønsker sit grønt i. Vi udskærer typisk gulerødder med vores y-skræller, så de bliver fine og tynde.

Rødkålen og forårsløg hakkes groft og det hele samles i en skål.

Hæld resten af limesaften udover og lad det trække 5 minutter.

 

Forårsruller

Læg en forårrulleplade på bordet med en spids imod dig selv.

Placer lidt glasnudler, kød og grønsager i midten og fold spidsen (der vender imod dig selv) ind i midten og stram den så godt som du kan.

Fold sidestykkerne ind, så de krydser over hinanden og rul den stramt væk fra dig.

Før du ruller det sidste stykke sammen, pensle lige spidserne/kanterne i æg og rul stramt til.

Fortsæt og gør det samme med de resterende ruller.

Hjemmelavet forårsruller

Hjemmelavet forårsruller

Frituresteg dem i 5 minutter ved 180 grader.

Lad dem afdryppe på fedtsugende papir og de er klar til servering.

Spis dem f.eks. med soyasauce og sød chilisauce.

Hjemmelavet forårsruller

Noter

Du kan som et alternativ tilberede dem i ovnen ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier