Helstegt dådyrkølle med røget vildtsmør, kartofler, enebær & muskatnød.
En lækker dyrekølle er noget af det fineste kød på dyret, så det må endelig ikke overtilberedes – så det skal tilberedes rosa.
Vi har opskriften fra bogen: “Vildt på gaflen“, skrevet af Rasmus Grønbech.

Ingredienser
- 3 kilogram Dådyrkølle Cirka størrelse
- 50 gram Smør Blødt
- 10 stk. Enebær Knuste
- Rosmarin 5 kviste
- Salt og peber Friskkværnet
Rosevalkartofler
- Kartofler 12-20 rosevalkartofler
- Olivenolie Til stegningen
- Salt og peber Friskkværnet
Røget vildtsmør
- 250 gram Smør Blødt
- 1 stk. Muskatnød Friskrevet
- 8 stk. Enebær Knuste
- 1 stk. Citron Revet skal og saft af 1 økologisk
- 1 tsk. Salt Røget
- Peber Fra kværn
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200 grader.
Puds forsigtigt dyrekøllen:
Skær den tynde hinde af, der er hele vejen rundt om køllen.
Gnid køllen ind i smør og krydr godt med finthakkede urter og krydderier.
Læg køllen på en stegerist med en drypbakke under og brun den i 10 minutter i den varme ovn.
Skru ovnen ned på 120 grader og lad køllen stege videre i 1-1,5 time, indtil kernetemperaturen er 50 grader.
Tag stegen ud og lad den hvile i 30 minutter før udskæring.
Rosevalkartofler
- Skru ovntemperaturen op til 160 grader. Vask kartoflerne grundigt og skær med en skarp kniv en masse små snit halvt igennem hele kartoflen – som ved hasselbackkartofler. Gnid herefter kartoflerne ind i olivenolie, salt og peber. Del hvidløgene i fed og pil feddene. Kom kartofler og hvidløg i et smurt ildfast fad. Sæt fadet i ovnen i cirka 30-40 minutter ved 160 grader, indtil kartoflerne er møre og gyldne.
Røget vildtsmør
- Rør det bløde smør med fintrevet muskatnød, knuste enebær, revet citronskal, citronsaft, røget salt og friskkværnet peber. Rul smørret ind i folie og læg det på køl. Skær det afkølede smør i passende stykker.
Servering
- Sæt spækbrættet på bordet og skær kødet i tynde skiver. Server kartoflerne og kryddersmørret til ved siden af.
Om forfatteren
Vi har opskriften fra bogen: "Vildt på Gaflen", udgivet af Politikens Forlag.