
Opskrift på halloweenboller
Hyggelige halloweenboller der er lavet på havregrødsboller. Der er frugtfarve i og de er formet som små græskar.
En dejlig bolle du kan bruge til morgenbordet, Haloweenfesten eller til madpakken. Den var et stort hit hos min 5 årige datter i hendes madpakke.

Halloweenboller
Grej
Ingredienser
Havregrød
- 2 deciliter Havregryn
- 4 deciliter Vand
Boller
- 25 gram Gær
- 500 mililiter Vand lunkent
- 1 spsk. Sukker
- 1 spsk. Havsalt kan erstattes af groft salt
- 1 deciliter Olie smagsneutral
- 1 kilogram Hvedemel cirka
- Frugtfarve orange, eller gul og rød
Sådan gør du
- Kog vand og grød i et par minutter. Tag det ud af gryden og lad det køle lidt af.
- Opløs gæren i vand, tilsæt sukker, salt og olie.
- Tilsæt havregrød og bland det sammen.
- Tilsæt mel løbende, så dejen ikke bliver tør.
- Lad dejen hæve 30 minutter under en badehætte (eller et viskestykke).
- Form til boller og bind bollerne op med kødsnor. Jeg brugte tre stykker snor på bolle.
- Lad boller efterhæve imens ovnen varmes op til 225 grader varmluft og bag i 10 minutter cirka.