Gulerodssuppe

Gulerodssuppe

24 t, 8 min
55 min
4  Portioner
Profile picture for user Redaktion
Redaktion
Redaktion

✅En dejlig kødfri ret bestående af en lækker cremet gulerodssuppe med kardemommeyoghurt, ristede kikærter, mandler og purløgsblomster

✅Der er masser af varme krydderier i suppen og det gør at man slet ikke savner kød i retten. 

Vi har opskriften fra bogen "Evergreen", skrevet af Mikkel Karstad.

Om opskriften
Beskrivelse

En dejlig kødfri ret bestående af en lækker cremet gulerodssuppe med kardemommeyoghurt, ristede kikærter, mandler og purløgsblomster

Der er masser af varme krydderier i suppen og det gør at man slet ikke savner kød i retten. 

Vi har opskriften fra bogen "Evergreen", skrevet af Mikkel Karstad.

Ingredienser
Ristede kikærter
50 g Kikærter
Gulerodssuppe
500 g Gulerødder
1 Skalotteløg
1 fed Hvidløg
2 spsk Olivenolie (Ekstra jomfru)
1 tsk Chili (Tørret)
1 Stjerneanis
1 frisk rosmarin (Kvist)
1 Appelsin
1 l Vand
1⁄2 dl Fløde
  Salt
  Peber (Fra kværn)
1 Citron (Usprøjtet (økologisk))
Kardemommeyoghurt
2 dl Græsk Yoghurt
1 tsk Kardemomme (Knust)
3 spsk Olivenolie (Ekstra jomfru)
Anretning
25 g Mandler
  Purløg (Håndfuld. Enten finskåret purløg eller purløgsblomster)
Vejledning

Ristede kikærter

Sæt kikærter i blød i koldt vand, og lad dem stå i 24 timer.

Kom kikærterne i en gryde, hæld rent vand over dem, og bring i kog.

Kog kikærterne i 40-45 minutter, til de er møre.

 

Gulerodssuppe

Skræl gulerødder, pil skalotteløg og hvidløg, og hak det hele i mindre stykker.

Kom 2 spsk olie i en gryde, tilsæt løg, hvidløg, chili og stjerneanis, og lad det sautere lidt.

Tilsæt så gulerødder og rosmarin, og lad det sautere i 4-5 minutter, til gulerødderne begynder at tage lidt farve.

Tilsæt appelsinsaft, fintrevet appelsinskal og 1 liter vand. Bring i kog, og lad suppen koge i 15-20 minutter, til gulerødderne er møre og stadig har lidt af sin friskhed i smagen tilbage.

Tag rosmarinkvisten op af suppen, tilsæt fløden, og lad suppen koge i yderligere 2 minutter.

Kom suppen i en blender, eller brugen stavblender, og blend til en helt glat suppe.

Smag til med salt, friskkværnet peber og lidt citronsaft.

Hæld suppen tilbage i gryden, hvis du har haft den i en blender, og hold den lun.

 

Kardemommeyoghurt

Rør yoghurten med kardemomme, fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber, og lad den stå i 5 minutter og trække smag.

 

Anretning

Rist kikærterne i lidt olie på en pande, så de bliver sprøde.

Kom hakkede mandler på panden, og rist dem med de sidste 30 sekunder.

Krydr med salt og friskkværnet peber.

Anret den varme suppe i skåle med en god klat kardemomme- yoghurt, ristede kikærter og mandler og purløgsblomster på toppen.

Dryp med lidt olivenolie.

Kilde

Vi har opskriften fra forlaget Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Om forfatteren
Profile picture for user Redaktion
Redaktion
Redaktion
Bio
Vores artikler er altid skrevet ud fra vores holdninger og de emner, vi interesserer os for.
Skriv til os på redaktion@gastrofun.dk hvis du har feedback.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier