Gulerodsboller med squash

Gulerodsboller med squash

1 t, 20 min
20 min
12  stk.
Profile picture for user Henriette Kristiansen
Henriette Kristiansen
Jeg lavede dem på slum første gang, men de smagte så godt og var væk på 2 dage! Nu har jeg endelig genskabt opskriften!
Om opskriften
Beskrivelse

For et par aftener siden stod jeg og sku smøre drengenes madpakker, da jeg opdagede vi var løbet tør for lidt lækkert brød til eftermiddags-madpakken... jeg var li igang med et af mine yndlingsprogrammer i tv, men brød sku de altså ha; sådan kom de her gulerods/squashboller til, som kan røres sammen i reklamepausen og endda helt uden fedtede fingre 😄

Jeg lavede dem på slum første gang, men de smagte så godt!

Og var væk på bar 2 dage.. så i dag har jeg genskabt opskriften, denne gang med mål på, så I også kan få glæde af den 😉

Bollerne blir bløde og saftige, lidt søde pga gulerødderne, men helt uden sukker... de altså både sunde, nemme og virkelig gode!

Gulerodsboller med squash

 

Gulerods/squashboller (ca. 12 stk)

Ingredienser
3 dl Vand (lun)
25 g Gær
3 Gulerødder (groftrevet)
1⁄4 Squash (groftrevet)
1 dl Solsikkekerner
1 1⁄2 dl Græskarkerner
1 spsk Honning
1 tsk Kardemomme
  Salt (1 nip)
375 g Mel
Vejledning

Opløs gæren i det lune vand.

Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør godt sammen.

Du kan bar bruge en ske.

Dejen skal være lidt klistret, men fast nok til at ku holde formen, når du former en bolle med en skeen.

Sæt til hævning 1 time ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 200 grader.

Put bagepapir på en bageplade og brug en spiseske til at sætte runde klatter af dej på pladen.

De må godt være lidt rustikke, men dog ha hen ad bolleform 😄

Bag bollerne cirka 20 minutter, til de gyldne og lyder hule, når du banker i bunden.

Server lune eller gem til madpakken 🤗

De holder sig lækre 2-3 dage ved opbevaring i plastpose.

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Om forfatteren
Profile picture for user Henriette Kristiansen
Henriette Kristiansen
Bio
Instragram madblogger (henriette_ak)
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier