ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grydestegt kylling

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 3. april 2019

Står grydestegt kylling også som et nostalgisk minde for dig om barndom og masser af velsmag i mormors køkken? Det gør det for os. 

Det er netop den klassiske ret, vi her har forsøgt at genskabe – og du får opskriften på klassisk grydestegt kylling lige her! 

I denne version får du en udførlig gennemgang af, hvordan du tilbereder en dejlig, saftig kylling i en gryde, og ikke mindst hvordan du tryller en velsmagende kyllingesovs frem. 

Serverer du din grydestegte kylling med sovs, mormorsalat og syltede agurker, så er du sikker på ramme plet på mormorskalaen – ganske enkelt fordi, det er indbegrebet af lækre, klassiske smage.

Velbekomme!


Antal: 4 Portioner

Grydestegt kylling

3 fra 1 stemme
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 10 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 1 stk. Hel Kylling
  • Salt og peber
  • Smør Til stegning
  • 1 bunch Persille frisk
  • 4 deciliter Hønsefond eller bouillonvand

Kyllingesovs

  • 30 gram Smør
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 1 deciliter Sødmælk
  • Saften fra kyllingen
  • Salt og peber
  • Citronsaft
  • Balsamico

Sådan gør du

Grydestegt kylling

  • Gør kyllingen ren, dup den tør og krydr med salt og peber - både på indersiden og ydersiden.
    Skyl persillen og fordel største delen bundtet inde i kyllingen. Gem en håndfuld til servering. 
    Find en stor gryde frem - har du en støbejersgryde, er den at foretrække, fordi kyllingen senere skal i ovnen - og smelt smør heri.
    Brun kyllingen af på alle 4 sider, læg den på ryggen og tilsæt hønsefond. Læg låg på. 
    Skru ned for varmen - 3 ud af 14 på mit komfur. Lad den simre i 50-60 minutter. Mærk ved låret om kyllingen har fået nok. Kødsaften skal være klar inde ved benet, når man vrider låret fra kroppen.
    Tag kyllingen op af gryden, og sæt den i ovnen ved 100 grader, imens du laver sovsen.
     

Sovs

  • Når du skal lave en opbagt sovs, så starter du med at lave en smørbolle. 
    Smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet pisker du melet i. Pisk kraftigt til massen er ensartet. 
    Herefter tilfører du sødmælk lidt af gangen imens du pisker i sovsen.
    Lad sovsen varme godt igennem - det gælder om at komme af med melsmagen. 
    Tilsæt stegeskyen fra kyllingen og smag til med salt, peber, citronsaft og balsamico. 
    Justér sovsens farve med lidt kulør, hvis den er for bleg.
    Kom lidt fløde i sovsen, kort før du serverer den, hvis du vil have en mere cremet konsistens.
     

Servering

  • Server med agurkesalat/relish, mormorsalat og kogte kartofler/ris.
    Grydestegt kylling
    Grydestegt kylling
    Grydestegt kylling
    Grydestegt kylling
    Grydestegt kylling
    Grydestegt kylling

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.