Grøntsagsfond

Grøntsagsfond

15 min
1 t, 40 min
3  liter
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Nem og simpelt opskrift på en fond, til dig der f.eks. gerne vil have et kødfri alternativ til kødfond.Fonden fungerer som et fantastisk middel til mindre madspild, da du sagtens kan bruge grøntsager og rodfrugter der synger på sidste vers hertil.
Om opskriften
Beskrivelse

Nem og simpelt opskrift på en fond, til dig der f.eks. gerne vil have et kødfri alternativ til kødfond.

Fonden fungerer som et fantastisk middel til mindre madspild, da du sagtens kan bruge grøntsager og rodfrugter der synger på sidste vers hertil. Derfor har jeg f.eks. valgt at komme rødkål og stokkene/bladene fra et blomkål i min fond.

Fonden er en god base til supper, saucer og gryderetter.

Ingredienser
3 Løg
2 Persillerod
2 Gulerod
2 Pastinak
1⁄3 Knoldselleri
3 Bladselleri (Stængler)
  Blomkål (Kun stokkene og bladene)
150 g Champignon
2 Forårsløg
100 g Rødkål
10 Soltørrede tomater (Kan undlades)
  Olie (Smagsneutral. Til stegningen)
4 l Vand
1 spsk Peberkorn
5 Laurbærblad (Friske eller tørre)
  Krydderurter (Friske. F.eks. timian eller persille.)
Vejledning

Hak alle grønsagerne i mindre stykker.

Kom dem op i en stor gryde/sauterpande med olien på.

Sautér/varm dem op i cirka 10 minutter, så de får en smule farve.

Grøntsagsfond

Tilsæt vand, peberkorn, laurbærblade og krydderurterne.

Grøntsagsfond

Lad det få et opkog og lad det herefter simre i cirka 1 time.

Fjern alle ingredienserne fra fonden, det gøres nemmest ved først at hælde væsken igennem en grovmasket si og herefter en finmasket si.

Grøntsagsfond

Jeg plejer at koge den lidt mere ind herefter, gerne 15-30 minutter mere.

Fonden er nu klar til brug.

Den er frysevenlig, så det er en god ide at lade den køle ned og hælde den i enten mindre bøtter/poser eller sågar isterningeposer/bakker

 

 

 

Grøntsagsfond

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier